tag:blogger.com,1999:blog-51007961916531279412024-03-13T03:53:44.395+01:00Kirkelige nyheder og analyserKirkelige nyheder og analyser bringer nyheder, kommentarer og analyser fra såvel indland som udland - med en luthersk perspektiveringDr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.comBlogger19125tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-59119996484770803202007-11-14T21:25:00.000+01:002007-11-14T21:26:39.232+01:00Ny præsteuddannelse?<span style="font-style: italic;">Biskop Lindhardts forslag</span><br />Biskop Jan Lindhardt mener, folkekirken om få år vil stå med en alvorlig mangel på præster, skrev bl.a. <a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/10/18/174128.htm?rss=true">Danmarks Radio</a>.<br /><br />Derfor mener Lindhardt, at fx Syddansk Universitet skal oprette en egentlig præsteuddannelse. Allerede for ti år siden sendte biskopperne en føler til universitet i Odense ifølge <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264661">Kristeligt Dagblad</a>. Hvilken intention Lindhardt - eller de øvrige biskoppper, som for ti år siden rettede henvendelse til det nuværende Syddansk Universitet - har haft, kan de jo kun selv vide. Det kan jo være af ægte omsorg for præstegerningen. Lindhardt mener, at de to nuværende universitetsuddannelser i teologi <span style="font-style: italic;">ikke</span> kan dække markedet. Det er der mange, der har ment længe, men indtil videre har det ikke holdt stik. Præsternes fagforening mener det ganske vist, for der er kun 146 ledige teologer, hvis man omregner dem til fuld tid (se <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264944">her</a>).<br /><br />Lindhardt mener - måske - at de bør have en mere professionsorienteret uddannelse. I realiteten er det latin og hebraisk, han mener, man muligvis kan undvære. Det er der imidlertid en del præster, der ikke mener. Og det mener de to gamle universitetsuddannelser heller ikke, man kan.<br /><br />Dekanen for Det teologiske Fakultet i København, professor Steffen Kjeldgaard-Pedersen var - naturligvis - ikke begejstret. Han spurgte, om Lindhardt bare gerne vil i avisen. Det vil denne sikkert.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Men måske</span> skal man ikke være alt for blåøjet. Faktisk ville det nok være en overvejelse værd at tage biskop Lindhardt meget mere alvorlig. Lindhardt erklærede, at hans forslag <span style="font-style: italic;">ikke</span> var rettet mod de to gamle universitetsfakulteter. De nuværende studier er glimrende, men mangler dog noget, mente han ifølge <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264944">Kristeligt Dagblad</a>.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Debatten kort</span><br />Som man kunne forudse, har det udløst en større debat om, hvilke kvalifikationer en præst skal have. Debatten, der fulgte, var forudsigelig. Skal præster i alt væsentligt have en "klassisk" teologiuddannelse eller en moderniseret med mindre vægtlægning på sprog (hebraisk og latin). Mange var ude og forsvare den klassiske model. Også Menighedsfakultetet i Århus advarede mod præster, der ikke er ordentlig uddannede i den klassiske teologi - man saver jo ikke den gren over, man vist nok selv vil sidde på. Det er ikke nogen hemmelighed, at de gerne vil have SU-godkendelse, og det ville også hjælpe dem meget, hvis de kunne få et samarbejde med et dansk universitet. Det er hidtil ikke lykkedes. Dansk Bibel-Institut samarbejder med Menighedsfakultetet, men rammes ikke på samme måde af Jan Lindhardts forslag. Dansk Bibel-Institut har nemlig en tværkulturel uddannelse, som ikke i primært retter sig mod at blive præst i folkekirken.<br /><br />Fælles for de to gamle præsteuddannelser (evt. suppleret med Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut) er trods alt, at de studerende har mulighed for at sammensætte deres uddannelse, så det bliver rettet mod præstegerningen. Blot de altså lærer en smule latin og hebraisk. Men det forudsætter, at man grundlæggende mener, at det er den slags kompetencer, der skal til. Det er ikke alle, der gør det.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Ny præsteuddannelse?</span><br />Først næsten en måned efter kommer et indlæg, jeg havde forventet for nogle uger siden. En underviser på Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi (SALT), Ib Sørensen, argumenterer, for ikke at sige propaganderer for en uddannelse, der - helt tilfældigt - ligner SALT's: "<a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/269290">Tiden er inde til en ny præsteuddannelse</a>." Ib Sørensen mener, SALT's uddannelse ligger i forlængelse af Lindhardts forslag. Det tvivler jeg nu faktisk på.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Uenighed om hvad kirken egentlig er</span><br />Hvis man skærer igennem alle de flotte ord - og lige lader Lindhardt vente lidt - så handler det ikke kun om en klassisk og en moderne præsteuddannelse. Dybest set handler det om, at der bag den klassiske uddannelse ligger en anden opfattelse af, hvad kirken er og hvordan den bliver til.<br /><br />I princippet bygger den klassiske uddannelse på den lutherske lære. Den siger, at kirken er der, hvor evangeliet forkyndes rent og sakramenterne forvaltes ret. For sker det, er det ikke kun præstens ord, men også Guds ord, der forkyndes. Og Guds ord vil ikke være uden resultat. Denne lutherske forståelse leder helt naturligt til, at teologiuddannelsen fokuserer på studiet af Det gamle og Det nye Testamente, fordi det er heri vi finder evangeliet.<br /><br />I dag har man - i princippet - fag, der specielt tager sig af læren (dogmatik) og af spørgsmål omkring etiske problemer (etik) og forholdet mellem kristendom og filosofi, herunder brugen af filosofi m.m. (faget religionsfilosofi). De mange praktiske spørgsmål om fx gudstjeneste og det at prædike varetages i faget Praktisk Teologi. Man har et fag, der ser på forholdet mellem kirker (økumenisk teologi), og et fag, der drøfter, hvordan man kan og skal drive mission (missionsteologi).<br /><br />Med SALT's uddannelse er der ikke, hævder Ib Sørensen, tale om "discountteologi eller om at forråde akademiske idealer." Det kommer helt an på, hvilken forståelse man har af, hvad teologien skal tjene til. Hvis man forstår kirken ifølge luthersk teologi, så er der nu nok - i høj grad - tale om en discountteologi, for man slækker på det, der skal sikre, at kirken er til. I al fald i princippet <span style="font-style: italic;">og</span> hvis man sammenligner med universiteterne. I praksis er der fyldt så meget ind i de teologiske uddannelser på universiteterne - og efterhånden også på f.eks. Menighedsfakultetet - at den klassiske teologi ikke får den opmærksomhed, som den burde have.<br /><br />Ib Sørensen mener desuden, at "Her er tale om at krybe ud af det akademiske elfenbenstårn og uddanne til livet og til konkrete organisatoriske virkeligheder. Der er også tale om ikke at være for fine til at tale om nytte, relevans og realkompetencer." Det er jo tydeligvis polemik, men der er som sagt <span style="font-style: italic;">også</span> en anden teologi bag. Dybest set handler det nemlig ikke om, hvad præsten gør og siger, men om, hvad menigheden foretager sig, og hvad præsten derfor kan sætte dem i stand til med ledelse og god kommunikation. Akkurat som hvis præsten var leder i en erhvervsvirksomhed. Man vil ikke sige, at præsten ikke skal prædike. Men fokus er ikke på Guds ord forstået som den evangeliske lære, men på præsten selv som leder, facilitator, coach, eller hvad man nu vil kalde det.<br /><br />Menighedsfakultetet stod tidligere fast på den klassiske linje, men synes at være (hastigt) på vej over mod den "moderne" linje. <span style="font-size:100%;">Det er i al fald ikke så entydigt, som det var tidligere. Der skal viden til, sagde fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen den 23. oktober 2007, men lod også vide, at "man [godt] kan tage kravet om at læse latin væk og så i stedet fokusere på andre ting, der er vigtige for præster i dag, såsom mission, kommunikation og færdigheder i at møde mennesker i et multireligiøst samfund" (se <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264954">her</a>).</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">Lindhardts forslag - et taktisk udspil?</span><br />Biskop Lindhardt er en dreven kommunikator. Men er hans hensigt virkelig at forsøge at få søsat en alternativ uddannelse? Var hans hensigt at lægge bolden til rette for fx Ib Sørensen?<br /><br />Jeg tror det ikke. Jeg tror tværtimod, at Lindhardts hensigt har været det modsatte. Med sit forslag om en alternativ uddannelse på et dansk universitet har han givet bolden op til et taktisk spil.<br /><br />En mulighed kunne være, at det store flertal af kirkelige aktører ville skyde forslaget i sænk. Der er ikke brug for en sådan uddannelse. Og man ønsker ikke nogen discount-præsteuddannelse. Det har man prøvet, og det var ikke nogen rigtig god idé. Fx advarede Kristeligt Dagblads leder den 24. oktober 2007 mod en af-akademisering af det teologiske studium (se <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/265065">her</a>). Hvis forslaget blev afvist, ville der heller ikke være brug for en sådan uddannelse på Menighedsfakultetet, Dansk Bibel-Institut eller på SALT. Menighedsfakultetets ansøgning om SU ville ikke nyde fremme af det resultat. Den godkendelse skal Menighedsfakultetet dog nok få, for udviklingen i Europa går den vej, men det vil måske tage nogle år. Jan Lindhardt initiativ kan udskyde tidspunktet.<br /><br />En anden mulighed kunne være, at nogle sagde, at der faktisk er brug for den uddannelse. Så har Lindhardt nu opnået, at Syddansk Universitet har meldt ud, at det kunne da godt være, og at Aarhus Universitet har sagt, at man gerne vil gå ind i en drøftelse af, hvad Lindhardt mener. Også selv om man nok ikke synes, at der er brug for nogen tredje uddannelse. Prodekanen på Det teologiske Fakultetet ved Aarhus Universitet er i al fald rede til at diskutere sagen: "Vi vil gerne diskutere det her med vores aftagere. Men vi har brug for en dialog. Jan Lindhardt er kommet med en prøveballon, men vi skal vide, hvad folkekirkens behov er. Ellers kan vi ikke give den det, den har brug for," siger han til Kristeligt Dagblad den 22. oktober 2007 (se <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/264954">her</a>).<br /><br />Naturligvis <span style="font-style: italic;">kan</span> det også tænkes, at Lindhardt faktisk mener sin kritik af de nuværende præsteuddannelser. Men når man tager Lindhardts egen baggrund i betragtning, og når man ser på, hvilke muligheder der allerede nu er for at sammensætte et teologisk studium, så man får det praktiske med, så tvivler jeg på, at Lindhardts forslag er andet end taktik. Smart taktik, ganske vist.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-77697840629119604852007-10-17T20:35:00.000+02:002007-10-17T20:36:42.600+02:00Det teologiske Menighetsfakultet i Oslo - 100 år<span style="font-weight: bold; font-style: italic;">En hundredårig med ny profil</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">100-års jubilæum</span><br />Det teologiske Menighetsfakultet i Oslo (Menighetsfakultetet) er Norges største teologiske uddannelsesinstitution. Her fejrer man næste efterår 100 års jubilæum, regnet fra hvornår den første undervisning fandt sted. Formelt har Menighetsfakultetet den 16. oktober 2007 eksisteret i 100 år (jf. dekanen leder i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2007%2001%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2007, nr. 1</a>). Menighetsfakultetet blev oprettet i protest mod den liberale teologi på Det teologiske Fakultet på Oslo Universitet, men dets dogmatiske grundlag var og er ikke særlig klart formuleret.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Luthersk?</span><br />I de senere år har man lagt større og større vægt på praksis og Praktisk Teologi. Til gengæld har man nedprioriteret den lutherske lære. Faktisk er det et spørgsmål, om det er tilstrækkeligt at tale om en nedprioritering. I lyset af den dokumentation, jeg fremlægger neden for, må man vel snarere spørge, om Det teologiske Menighetsfakultet ikke har <span style="font-style: italic;">opgivet</span> den lutherske lære.<br /><br />Ja, i virkeligheden kan man nok spørge, om Menighetsfakultetet nogensinde har været virkelig bekendelsestro, hvis man vurderer ud fra den norm, som Den augsburgske Bekendelse og Konkordiebogen udgør. Leiv Aalen, som var ved Menighetsfakultetet fra 1937 til 1976, fra 1957 som professor, fik efterhånden en meget stærk konfessionel bevidsthed, men han sluttede sig - i modsætning til MF som helhed - ikke til "den pietistiske tradisjon i læremessig forstand," udtalte professor Torleiv Austad til <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2006%2004%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og Liv</span>, 2006, nr. 4</a> (s. 16).<br /><br /><span style="font-style: italic;">En helt ny profil</span><br />Hvis Menighetsfakultetet som helhed nogensinde har haft en stærk konfessionel bevidsthed, har det i al fald ændret sig de seneste år.<br /><br />Austad siger i ovennævnte interview, at "Det er grunn til å drøfte hvordan en endret økumenisk situasjon innvirker på vår tolkning av den kristne tro i luthersk sammenheng i dag" (sammesteds). Rektor Vidar L. Haanes er endnu tydeligere. Han skriver i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2006%2004%20Lys%20&%20Liv.pdf">Lys og Liv 2006, nr. 4</a>, følgende i lederen: "Det er tydelig at <span style="font-style: italic;">knapt noen</span> [af en lang række europæiske teologiske fakulteter. Dr. Spids] <span style="font-style: italic;">har kommet så langt som MF, både ved å åpne for flere kirkesamfunn ved samme institusjon</span>, og ved å tenke både akademisk og profesjonsorientert" (min fremhævelse).<br /><br />I det efterfølgende nummer, <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2006%2005%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2006, nr. 5</a> (s. 16), kan man læse om tværkonfessionel undervisning med troen, dåben og Ånden som emner. Her sidder pentekostale, katolske og lutherske studerende og lærere sammen. Faktum er da også, at der er ikke-lutherske lærere i lærerkollegiet. Det er der, både hvis man vurderer i forhold til, hvor de er medlemmer, og hvis man vurderer den teologi, de lægger for dagen.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Bred studenterrekruttering</span><br />Det siger sig selv, at rekrutteringen så er tilsvarende bred. "Har du et tilhørsforhold til et luthersk, metodistisk, katolsk eller pentekostalt kirkesamfund?" spørger Menighetsfakultetet i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/studiekatalog_2007.pdf">studiekataloget</a> (s. 23).<br /><br /><span style="font-weight: bold; font-style: italic;">Selvforsvar</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">Forsøg på teologisk retfærdiggørelse</span><br />Det er derfor ikke så mærkeligt, at Haanes i lederen i nummeret efter kan omtolke Den augsburgske Bekendelse, artikel 7, til at sige, at "kirken er et fellesskap av døpte mennesker, forankret i samlingen om ord og sakrament."<br /><br />Men ifølge denne artikel selv er kirken "forsamlingen af de <span style="font-style: italic;">hellige</span>, hvor evangeliet bliver lært <span style="font-style: italic;">rent</span> og sakramenterne forvaltes <span style="font-style: italic;">ret</span>." Artikel 7 lægger i modsætning til Haanes' gengivelse ikke op til Menighetsfakultetets læremæssige åbenhed. Eller ligegyldighed. For hvad skal man ellers kalde det, når kirkesamfund pludselig kan have fælles præsteuddannelse? Og det, skønt de ikke blot er uenige om læren, men har uforenelige bekendelser?<br /><br /><span style="font-weight: bold; font-style: italic;">Kritik</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">Hvor bliver sandhedskriteriet af?</span><br />Det er i sig selv et teologisk problem, når forskellige kirkesamfund, dvs. kirkesamfund med forskellige bekendelser, er på samme institution. Man må jo spørge, om de lutherske mener, de andre tager fejl, eller om man mener, det hele er lige godt og gyldigt.<br /><br />Selv siger Menighetsfakultetet, at man vil lægge vægt på, at "teologien skal være en akademisk disiplin, men samtidig vil vi at uddannelsen i teologi <span style="font-style: italic;">skal fungere i praksis</span>" (min fremhævelse). Akademisk burde sige noget om indholdet, men det gør det ikke, som det forstås nu om dage. Det gør det heller ikke i dette tilfælde, for akademisk betyder jo da vanligvis, at man ikke kan eller må lade uforenelige påstande stå side og side. Men det gør Menighetsfakultetet nu.<br /><br />Det andet kriterium er da, at noget fungerer i praksis. Det er et kriterium, som kun gælder i nogle forhold, men ofte ikke i teologiske. I så fald burde man jo være katolik, eftersom katolicismen (formentlig) er den største og åbenbart mest succesrige religion i verden.<br /><br />Man kan måske forstå, at Menighetsfakultetet med sin pietistiske tradition kan leve med at lade praksis ("livet") være vigtigere end læren. Men hvordan kan et fakultet se stort på akademiske dyder, så man kan leve med uforenelige teologier under samme tag?<br /><br />At det <span style="font-style: italic;">er</span> tilfældet, fremgår af det følgende.<br /><br /><span style="font-weight: bold; font-style: italic;">Dokumentation</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">Forholdet til katolsk teologi</span><br />Professor i kirkehistorie, Bernt Oftestad, blev for nogle år siden afsat som professor og givet en arkivstilling, da han konverterede til Den katolske Kirke (se førnævnte artikel). <span style="font-style: italic;">Men</span> han har siden, i 2004, fået et nyt professorat i "europeisk kulturhistorie med vekt på kirkehistorie). I praksis er det imidlertid ikke til at se den store forskel på hans virke i de to professorater, og han er fortsat <a href="http://www.mf.no/index.php?option=com_content&task=view&amp;amp;amp;amp;amp;amp;amp;id=14&Itemid=310&modus=print&idnr=28">ressourceperson på fx de lutherske bekendelsessskrifter</a> (se Kompetansekatalogen på<a href="http://www.mf.no/"> http://www.mf.no</a>). Forskningsengagementet ligger inden for nyere katolsk teologi og kirkeliv, ifølge <a href="http://home.chello.no/%7Eberntt/">Oftestads egen hjemmeside</a>. Ifølge <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2007%2002%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2007, nr. 2</a> (s. 13) er Oftestad "en ivrig debattant på stat-kirke-området ... de siste årene fra en katolsk synsvinkel." På bedding har han desuden et nyt bogprojekt: den katolske kirke og den moderne liberalisme.<br /><br />En anden ansat, stipendiat i kirkehistorie, Sigurd Hareide, er i øvrigt også <a href="http://www.katolsk.no/home/shareide/">katolik</a>. Men det giver naturligvis heller ikke mening at udelukke katolske stipendiater, når man har andre konfessioner i lærerkollegiet.<br /><br />Oftestad fik sit nye professorat 1. august 2004 (jf. <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2004%2003%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2004, nr. 3</a>, s. 17), dvs. omkring det tidspunkt, Menighetsfakultetet ifølge Broen, Katolsk Kirkeblad (<a href="http://www.katolsk.no/broen/2004-3.pdf"><span style="font-style: italic;">Broen, Katolsk Kirkeblad</span> nr. 3, 2004</a>, s. 20) indgik en samarbejdsaftale med Det pavelige universitet Gregoriana i Rom. Menighetsfakultetet havde endda ifølge <span style="font-style: italic;">Broen</span> henvendt sig til biskop Gerhard Schwenzer med et tilbud om studier, som man ville tilrettelægge for katolske præstestuderende. Det blev ikke til noget dengang. Men den 25. august 2005 lanceredes to nye studieprogrammer i katolsk teologi. Det skete med officiel hilsen fra Den katolske Kirke i Norge og med deltagelse af en professor fra Gregoriana.<br /><br /><a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2005%2004%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og Liv</span>, 2005, nr. 4</a> (ss. 8-9) citerer blandt andet rektor Haanes for at sige, at "Det er heldigvis få som fremdeles mener at den lutherske lære i sin norske form er i besittelse av hele sannheten." Nu er rektor Haanes selv kirkehistoriker, så han ved sikkert godt, at det ikke er den lutherske, men den reformerte kirke, der har lokale læretraditioner. Rektorens formulering er så tilpas upræcis, at de <span style="font-style: italic;">fleste </span>nok ikke vil være uenig. På den anden side kan det være svært at være enig, når man ikke rigtig kan sige, hvad det egentlig betyder. Signalet er imidlertid tydelig nok. Rektor Haanes lader katolikkerne vide, at man ikke fordømmer dem eller deres teologi. Artiklen er i øvrigt skrevet af Terje Hegertun, som er ansvarlig for mastertilbudet i pentekostal teologi (se tekstboks s. 9).<br /><br />Siden har man også (eller i stedet for?) etableret et samarbejdsprojekt med <a href="http://stdominikus.katolsk.no/sdts/">St. Dominikus teologiske seminar</a>. I <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2007%2002%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2007, nr. 2</a> (s. 6) står der da også i en billedtekst, at prorektor Robert Christian underviste på Menighetsfakultetet i katolsk ekklesiologi som en del af dette samarbejdsprojekt. Christian er dominikaner og prorektor på det teologiske fakultet ved <a href="http://www.angelicum.org/">Det pavelige universitet Angelicum i Rom</a>.<br /><br />Rektor Vidar L. Haanes forelæste i øvrigt i Vatikanet i 2006. Her hilste han på pave Benedikt XVI. <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2006%2005%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2006, nr. 5</a> (s. 13) bringer et billede heraf og skriver om paven, at han kender Menighetsfakultetet som et luthersk fakultetet. "Han var svært interesseret i å høre om de katolske studiene på [Menighetsfakultetet] og sendte sine hilsener, og da spesielt til de katolske studenterne."<br /><br />En notits i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2006%2004%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2006, nr. 4</a> (s. 7) fortæller, at Menighetsfakultetet har haft besøg af rumænske ortodokse teologer. "Temaet for kurset var 'misjon og økumenikk,' og hensikten var å 'trene' rumenske teologiske lærere til å undervise i disse fagene." I den forbindelse var der en ortodoks morgenbøn i Menighetsfakultets kapel. <span style="font-style: italic;">Lys og liv</span> bringer et billede fra morgenbønnen.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Forholdet til ikke-lutherske frikirker</span><br />Men det er ikke kun forholdet til Den katolske Kirke, der har ændret sig. Menighetsfakultetet har indgået samarbejdsaftaler med ikke-lutherske frikirker. Man samarbejder med <a href="http://www.plt.no/sider/tekst.asp?side=27">Pentekostalt senter for ledelse og teologi</a>, <a href="http://metodistkirken.xmd.no/file.php?fid=5422">Metodistkirkens Studiesenter</a> og <a href="http://www.frelsesarmeen.no/pages/side.aspx?nr=84">Frelsesarmeens Offiserskole</a>. Såvel Menighetsfakultetets styre som forstanderskab er tilfredse, ifølge <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2004%2003%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2004, nr. 3</a> (s. 3).<br /><br />Samarbejdet med Frelsens Hær er omtalt i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2006%2004%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2006, nr. 4</a> (s. 17).<br /><br />Samarbejdet med Metodistkirkens Studiesenter begyndte i 2001, men blev formelt godkendt december 2005 ifølge <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2006%2001%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2006, nr. 1</a> (s. 17). <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2007%2001%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2007, nr. 1</a> har et billede af metodister med mastergrad. <a href="http://www.uib.no/info/dr_grad/2005/FotlandRoarG.htm">Metodistpræsten, dr.art. Roar G. Fotland</a> er ansat som førsteamanuensis på Menighetsfakultetet og fakultetets specialist i metodisme. Fotland slår fast, at metodisterne forudsatte og fik reel frihed i samarbejdet med Menighetsfakultetet. Fakulteteten har snarere, siger Fotland til <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2003%2002%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2003, nr. 2</a> (s. 17), "tilskyndet oss til en tydelig metodistprofil enn de har begrenset oss." Det måtte man jo også forvente, når Menighetsfakultetet har valgt at ansætte Fotland.<br /><br />Fotlands understregning viser på den anden side, at man nu har bragt profiler sammen, som tidligere ikke kunne samarbejde. Metodisterne har ikke ændret sig. Hvem har så? Fotland er ikke bange for at få metodismen udvandet. "Faren er der alltid, men jeg ser heller at dette gir oss en god mulighet for å gjøre metodismen kjent for flere. [Menighetsfakultetet] har oppmuntret oss til å være tydelige, og denne likeverdighet er viktig for oss," slutter Fotland.<br /><br />Menighetsfakultetet kan næppe siges at være blevet metodister - i al fald ikke mere end pietismen plejer at være. Men man tager ikke den lutherske lære så alvorligt, så man siger nej til at lade andre kirkesamfunds præster propagandere for deres lære, som er i modsætning til den lutherske.<br /><br />Samarbejdet med Pentekostalt Senter for Ledelse og Teologi omtaltes i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2004%2003%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2004, nr. 3</a> (s. 12f). Undervisning begyndte i marts 2004, oplyses det i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2004%2003%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2004, nr. 2</a> (s. 18). Dette samarbejde blev præsenteret således: "Like etter nyttår ble det kjent at fakultetet har ansatt cand.theol Terje Hegertun i en engasjementsstilling for å bistå MF med kompetanseutvikling innenfor pentekostal teologi, som er et felt der MF ønsker å utvide sitt tilbud både på bachelor- og på masternivå. I fjor har det vært ført samtaler med representanter for pinsebevegelsen som på vegne av dette trossamfunnet har fått i oppdrag å utarbeide forslag til en kommende høyskole. Disse samtalene har så langt ført til at det i inneværende semester gis undervisningstilbud i to moduler innenfor pentekostal teologi. Disse studiemodulene vil bli avviklet som et prøveprosjekt ved tanke på et mer langsiktig samarbeid med pinsebevegelsen med henblikk på en mastergrad med vekt på pentekostal teologi." Ansættelsen var tidsbegrænset, men er senere blevet forlænget, og Hegertun er nu stipendiat.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Kvindelige præster</span><br />Men der er også andre problemer på Menighetsfakultetet. Det er allerede mange år siden, man fik kvindelige studerende og anerkendte kvindelige præster. Studenterpræsterne på Menighetsfakultetet er også af begge køn. En stærkt medvirkende årsag var, at staten truede med at inddrage statsstøtten, hvis ikke Menighetsfakultetet makkede ret. Nu er der få lærere, som er imod. Men man har også ændret sig på mange andre måder. Der er teologer, der mener, at ja'et til kvindelige præster før eller siden vil føre til et ja til homoseksuelt samliv. I al fald er også dette spørgsmål blev et problem på Menighetsfakultetet.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Ja til homoseksuelt samliv</span><br />En professor i Systematisk Teologi, Jan Olav Henriksen, måtte se sig degraderet i 2001. Man kan ikke fortænke nogen i at fortolke dette som krisekontrol snarere end en egentlig teologisk reaktion. Henriksen måtte nemlig ikke undervise i etik og dogmatik. <span style="font-style: italic;">Men</span> han måtte gerne undervise i teologiske grundlagsspørgsmål (se "<a href="http://www.universitas.no/?sak=1143">Enighetsfakultetet</a>," Universitas, 7. november 2001, og "<a href="http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/article208476.ece">Vingeklippes etter homofiliutspil</a>," Aftenposten, 7. oktober 2001). Professoren er naturligvis fortsat forpligtet på "Den hellige Skrift og den norske kirkes evangelisk-lutherske bekjennelse og skal være lojal mot fakultetets læremessige profil" (Aftenposten). Menighetsfakultetets informationsblad <span style="font-style: italic;">Lys og liv</span> præsenterer i øvrigt Henriksen som professor i Systematisk Teologi, dvs. tilsyneladende også i etik og dogmatik (<a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2007%2003%20Lys%20&%20Liv.pdf">nr. 3, 2007)</a>.<br /><br />I 2006 kommer det frem, at førsteamanuensis i kirkehistorie, Jan Schumacher, allerede i 2003 havde skiftet syn på homofilispørgsmålet. Informationschef og ansvarshavende redaktør på Utsyn.no (Norsk Luthersk Misjonssamband), Espen Ottosen, skriver i artiklen "<a href="http://utsyn.no/showarticle.php?id=1319">MF-lærer støtter homofilt samliv</a>", at Schumacher orienterede dekanen i 2003 og året efter lagde sit syn frem på et internt seminar. Schumachers eget syn kan læses i <a href="http://www.aftenposten.no/meninger/debatt/article1264530.ece">et debatindlæg på Aftenposten.no</a> den 31. marts 2006. Heri går han bl.a. i rette med Knut Alfsvåg fra Misjonshøgskolen i Stavanger.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Luthersk?</span><br />Et luthersk fakultet, der samarbejder med et paveligt universitet og tilbyder uddannelse til romerske præstestuderende? Et luthersk fakultet, der samarbejder med metodister, pentekostale og Frelsens Hær? Nej, der kan ikke længere være tale om et luthersk fakultet.<br /><br /><span style="font-style: italic; font-weight: bold;">Forklaringer?</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">Økonomi og politik</span><br />Man må vel regne med, at flere samarbejdspartnere er godt for økonomien. Man kan også tænke sig, at flere samarbejdspartnere gør Menighetsfakultetet mere uafhængig politisk set. Det gør netværket og afsætningsmarkedet større, og dermed bliver det vanskeligere for politikerne at skære i statsstøtten.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Pietistisk baggrund</span><br />Alligevel må man undre sig over, hvordan et luthersk fakultet kan samarbejde både med reformationens såkaldte højre- og venstrefløj. Svaret kan måske ligge i Menighetsfakultetets pietiske baggrund, hvor man bl.a. har vanskeligt ved at skelne mellem retfærdiggørelse og helliggørelse.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Evangelikal indflydelse</span><br />Samtidig har amerikanske kirker og bevægelser fået stor indflydelse, også i Norge. Det gælder f.eks. Willow Creek Community Church, hvis leder, Bill Hybels, ofte er i Norge. Også missionstænkningen har ændret sig.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Ikke-lutherske studerende siden 1970</span><br />Samtidig er det måske også en udvikling, som kunne være svær at standse, når først ikke-lutherske studerende fik adgang i 1970 efter den såkaldte dissentersag. Ifølge rektor Haanes mente Leiv Aalen, at Menighetsfakultetet "ved dette hadde gitt rom for moderne økumenisme, og dermed brutt sin forpliktelse på kirkens evangelisk-lutherske bekjennelse, som i likhet med den gamle kirke gjør læremessig konsens til ubetinget vilkår for enhver form for kirkelig samfunn."<br /><br /><span style="font-style: italic;">Uluthersk forståelse af den lutherske lære</span><br />Rektor Haanes forklarer om sit eget syn, som man må antage, er nogenlunde repræsentativ for Menighetsfakultetet: "Jeg er ikke av dem som mener at den lutherske lære i sin norske form er i besittelse av hele sannheten. Det betyr ikke at man åpner for relativisme. Det avgjørende spørsmål for en luthersk teolog er om andre kirkers teologiske tradisjoner er i samsvar med<br />Skriftens ord, ikke om de er identiske med den lutherske bekjennelse i ett og alt." (<a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2005%2004%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2005, nr. 4</a> (Lederen, s. 4). Haanes siger indirekte, at den lutherske bekendelse <span style="font-style: italic;">ikke altid</span> er korrekt.<br /><br />Men det afgørende spørgsmål er da: <span style="font-style: italic;">Hvornår</span> er den lutherske lære korrekt? <span style="font-style: italic;">Er</span> de andre kirkers teologiske traditioner <span style="font-style: italic;">faktisk</span> i overensstemmelse med Skriftens ord? Eller er de ikke? Er det den lutherske bekendelse, der lærer ret om retfærdiggørelsen og nådemidlerne? Eller er det en af de andre?<br /><br />Men det spørgsmål besvarer Haanes ikke. Men sådanne spørgsmål må man rimeligvis besvare. Og da må man også svare på, hvordan kan man lade fx katolikker undervise, hvis man mener, de grundlæggende ikke har forstået Skriftens lære?<br /><br />Ellers må man nødvendigvis konkludere, at Menighetsfakultetet ikke regner den lutherske lære for noget.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Økumenisk åbenhed</span><br />Men naturligvis har Menighetsfakultetet ikke forandret sig. Man er bare blevet bedre til at samtale - siger man selv. "MF har ingen planer om å bli et interkonfesjonelt eller konfesjonsløst lærested. Den teologiske identiteten som ligger i fakultetets læregrunnlag er viktig for undervisningen, læringsmiljøet og læreuttalelsene. Men det trenger ikke være noen motsetning mellom et evangelisk-luthersk læregrunnlag og en økumenisk åpenhet. Den som både er sannhetssøkend og trygg på sitt eget teologiske ståsted, vil fungere best i dialog med andre. Dersom Den norske kirke i fremtiden skal være en troverdig samtalepartner i økumeniske dialoger, er det bare en fordel at samtalen starter allerede i studietiden," skriver rektor Haanes i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2005%2004%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og liv</span>, 2005, nr. 4</a> (Lederen, s. 4).<br /><br />Men jeg mener ikke, at problemet drejer sig om at være en troværdig samtalepartner, for der er ikke noget til hinder for at lade den evangelisk-lutherske lære komme til orde i økumeniske samtaler - hvis ellers andre kirker vil lytte.<br /><br />Problemet drejer sig derimod om, hvad Menighetsfakultetet teologisk og akademisk blåstempler ved at at lade andre kirker stå for undervisningen på Menighetsfakultetet. Her er det ikke den lutherske lære, men den økumeniske åbenhed, som bestemmer.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Et økumenisk studiested</span><br />At Menighetsfakultetet ikke skulle have forandret sig, er umiddelbart svært at få til at harmonere med, hvad professor Terje Stordalen skrev i <a href="http://www.mf.no/dokumenter/lysogliv/2005%2003%20Lys%20&%20Liv.pdf"><span style="font-style: italic;">Lys og Liv</span>, 2005, nr. 3</a> (s. 16). Stordalen beskriver, hvordan man allerede har studieprogrammer med studieretninger for metodistisk, pentekostal og katolsk teologi, og skriver så: "Med en slik utvikling blir [Menighetsfakultetet] et økumenisk studiested."<br /><br />Stordalen beskriver det økumeniske miljø, som Menighetsfakultetet nu har etableret og fortsætter: "Samtidig betyr felles studiested ikke identisk teologi. Det forblir reell ulikhet og uenighet mellom kirkelige tradisjoner. MF ønsker ikke å fortie eller utviske dette. Med et åpent, faglig perspektiv håper vi å bidra til at norske kristne kan samles om det vi er felles om, og lære å forstå og respektere hverandre der vi ikke er enige. Kanskje oppdager vi, hver fra vårt utgangspunkt, hva som er vår tradisjons sterkeste bidrag til verdenskirkens teologi. Og motsatt ser vi kanskje noen punkter der vi kan lære av andre kirker – uten å oppgi egen identitet."<br /><br /><span style="font-style: italic;">Ikke længere bekendelse, men refleksion</span><br />Menighetsfakultetet har ændret sig, mener Stordalen. Menighetsfakultetets tradition forstår "teologi som en refleksjon som foregår i kirken." Men det forstod man tidligere konfessionelt, mens man nu forstår det hermeneutisk.<br /><br />Man "forstår kirken som et faktisk fellesskap av troende mennesker samlet om troens sannhetter. Man aksepterer at ulike kirkesamfunn har del i disse sannhetene, hver på sin måte. Dermed bliver det muligt å ha et felles perspektiv på f.eks. luthersk og katolsk teologi," forklarer Stordalen. Men han forklarer nu ikke, hvordan den lutherske retfærdiggørelseslære kan eksistere side om side med den katolske.<br /><br />Stordalen siger også, at man lægger vægt på teologi som en faglig aktivitet. Hvis man oversætter det, betyder det, at man ikke længere er optaget af, om man tolker Skriften korrekt, dvs. i overensstemmelse med den lutherske lære. Man har etableret faglige regler, som man skal rette sig efter. Og de omfatter ikke længere det konfessionelle.<br /><br />Stordalen mener dog, det er værd at lægge mærke til, at dogmatiske og praktisk-teologiske emner fortsat studeres inden for konfessionelle traditioner. Som GT-professor må Stordalen vide, at han dermed også siger, at de bibelske fag ikke studeres inden for disse traditioner. Men dermed har man jo reelt sagt, at man ikke længere mener, at de lutherske bekendelsesskrifter tolker Skriften korrekt. Så kan man jo heller ikke undre sig over, at man kan give plads for både katolikker og metodister, pentekostale og Frelsens Hær.<br /><br /><span style="font-weight: bold; font-style: italic;">At se eller ikke se</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">Økumenisk pris</span><br />Kirkelig og teologisk pluralisme er - i bedste fald - konfessionelt selvmord. Ikke så underligt, at en repræsentant for pinsebevægelsen glæder sig (s. 17). Det er heller ikke så underligt, at Norges kristne råd har givet Menighetsfakultetet (og Ansgarskolen) årets økumeniske pris. De kan nemlig se, hvad det er, der foregår på Menighetsfakultetet.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Hvad skal man dog sige?</span><br />Måske kan Menighetsfakultetets teologer ikke selv se, hvad der foregår, og så er de inkompetente. Ellers også kan de, men vil ikke sige det. Hvad skal man dog kalde det?Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-10130459130220159152007-10-04T22:20:00.000+02:002007-10-04T22:19:59.974+02:00Konverteringer og overgange<span style="font-style: italic;">Kongelige eksempler</span><br />I forbindelse med offentliggørelsen af, at prins Joachim er blevet forlovet med Marie Cavallier og skal giftes med hende til foråret, har der i flere medier stået, at frk. Cavallier vil konvertere. Det gjorde hendes kommende svigerfar også.<br /><br />Andre, som kronprinsesse Mary, der var presbyterianer, og grevinde Alexandra, der var anglikaner, kan overgå direkte til folkekirken, skriver <a href="http://www.kristendom.dk/artikler/2007/kvartal4/joachim_og_hans_forlovede_faar_samme_tro">Morten Rasmussen på kristendom.dk</a>.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Konvertering og overgang</span><br />Bag denne forskel ligger ikke kun en terminologisk forskel, men også en teologisk forskel. Man opfatter katolicisme som så forskellig fra folkekirken, at katolikker må skifte tro, dvs. konvertere, når de har fået undervisning i, hvad folkekirkens tro (lære) går ud på. Derimod må man jo åbenbart opfatte presbyterianske og anglikanske kristne som nogle, der ikke behøver dette, og oplæring er derfor ikke nødvendig. De overgår eller overflyttes.<br /><br />Det ligger jo kirkeretlig i forlængelse af, at anglikanere og skotske presbyterianere siden 1956 har kunnet gå til alters i folkekirken og vice versa, hvis ellers den tjenstgørende præst er villig til det. Tidligere kunne det kun lade sig gøre, hvis der fx var tale om dødssyge, som ikke kunne betjenes af en præst fra sin egen kirke. Men folkekirken deltager dog kun som observatører i <a href="http://www.porvoochurches.org/">Porvoo Fællesskabet</a>, som bl.a. omfatter Den anglikanske kirke. Det skyldes bl.a. embedssynet (se også <a href="http://europakirker.blogspot.com/2007/04/ny-debat-om-porvoo-og-hvad-er-s-det.html">her</a>). Og gennem <a href="http://www.leuenberg.net/">Leuenberg Kirkefællesskabet</a> har folkekirken kirkefælleskab med fx den presbyterianske kirke i Irland, hvilket vil sige, at disse kirkers medlemmer i princippet kan gå til alters i hinandens kirker.<br /><br />Men ud fra det grundlag, folkekirken - måske stadigvæk - har, men i al fald formelt havde indtil 2001, hvor man trådte ind i Leuenberg Kirkefællesskabet, må man spørge, hvorfor man skal skelne mellem katolikker og kirker, der har en reformert teologi.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Luthersk, (romersk-)katolsk og reformert lære</span><br />Folkekirken og lutheranere er jo uenige med katolikkerne (de romersk-katolske) om en hel del, men jo især om det centrale i, hvordan man bliver frelst, dvs. om retfærdiggørelseslæren. Det giver derfor god mening at kræve undervisning. Man må håbe, det er en undervisning, der løber over tid, for forskellene er mange og store.<br /><br />Lutheranere er endvidere uenige med de reformerte. Reformerte findes - ligesom dem, der kalder sig lutheranere - i flere forskellige udgaver (se en sammenligning mellem calvinisme, arminianisme og lutherdom <a href="http://dawningrealm.org/papers/absolve.pdf">her</a> og <a href="http://dawningrealm.org/reign/new.html">her under 3. oktober 2007</a>). Men én ting er reformerte fælles om, nemlig at afvise Bibelens klare ord om, at det indviede brød og vin er Jesu sande legeme og blod.<br /><br />Det betyder, at de er grundlæggende uenige med lutheranere, som netop tror og lærer, at det indviede brød og vin er Jesu sande legeme og blod. Dybest set skyldes de reformertes uenighed med lutheranerne (og med mange katolikker), at de lader fornuften tilsidesætte Bibelens klare og enkle ord. Derudover har man en anden forståelse af bl.a. nådemidlerne.<br /><br />Den augsburgske Bekendelse lærer nemlig, at Gud har indstiftet et embede til at prædike evangeliet og forvalte sakramenterne, for at vi skal nå til den retfærdiggørende tro, idet Helligånden virker gennem evangeliet og sakramenterne. Hvor og når Gud vil, skaber Helligånden tro ved disse midler, nådemidler.<br /><br />Læren om dåb og nadver er for en luthersk betragtning centrale lærespørgsmål, der angår selve evangeliet. Selv om lutheranere på mange måder har mere til fælles med reformerte end med katolikker, er der alligevel store og grundlæggende forskelle.<br /><br />Sagligt set er der derfor god grund til også at undervise reformerte, som vil være medlemmer af folkekirken. Ja, man kan undre sig meget over, at man i det hele taget kan lade som ingenting, når man skifter kirke.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Folkekirkelig, (romersk-)katolsk og reformert lære</span><br />Det sætter spørgsmålstegn ved folkekirkens lutherske status, når det kun er katolikker, der skal konvertere, men ikke reformerte. Hvis ellers folkekirken i realiteten kan regnes for en luthersk kirke.<br /><br />Det, som medlemskabet af Leuenberg Kirkefællesskabet og den faktiske praksis fortæller, er i virkeligheden også, at folkekirken ikke længere betragter sig selv som luthersk, men som protestantisk. I tråd med den reformerte og anglikanske og deraf inspirerede grundtvigske holdning går man ind for en rummelig folkekirke. Denne rummelige folkekirke kan omfatte folk, som egentlig slet ikke tror det samme, men som faktisk på nogle punkter tror helt modsat af hinanden.<br /><br />Nu er det ikke sådan, at alle folkekirkepræster eller -medlemmer fører katolsk eller reformert lære. Det gør de ikke.<br /><br />Men det på den anden side heller ikke sådan, at de selv finder <span style="font-style: italic;">forskellene så store eller afgørende i praksis</span>. I al fald ikke i forhold til ikke-katolske kirker og kristne. Muligvis heller ikke i forhold til baptistiske kirker og kristne. Fx ligger nadverfællesskab med katolikker nok et stykke ude i fremtiden, i al fald officielt.<br /><br />Men nadverfællesskab med reformerte har jo været gængs i flere årtier. Folkekirken og dens ordning kan i al fald ikke se nogen særlig forskel, for så havde reformerte ikke bare kunnet "overgå" til folkekirken, men skulle undervises og efterfølgende konvertere.<br /><br />Sådan kan en konkret nyhed vise, hvad en kirke i virkeligheden tænker. Folkekirken tænker ikke længere som en luthersk kirke, men som en rummelig protestantisk kirke. Det glæder mange. Det glæder ikke denne blogger.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-41058023728851955042007-09-29T20:45:00.000+02:002007-09-29T20:42:10.308+02:00Oslos biskop fejrer nadver med pinsepræst<span style="font-style: italic;">Fælles nadverfejring</span><br />Den norske kirkes biskop, Ole Christian Kvarme, forestod nadveren, da den norske pinsekirke fejrede deres 100-års-jubilæum den 23. september 2007 (jf. <a href="http://www.pinseforalle.no/sider/tekst.asp?side=24">her</a>).<br /><br />Ifølge den norske katolske præst Oddvar Moi (se <a href="http://aomoi.net/blog/arkiv/921">her</a>) skrev avisen Vårt Land den 24. september, at<br /><br /><span style="font-size:85%;">"Biskop Kvarme og pastor ved pinsevennenes kultursenter i København, Jarle Tangstad, forrettet i går sammen under nattverden i Oslo Spektrum. – Nattverden er et felles måltid for hele Guds folk, sa biskopen.<br /><br />"Den danske pastoren slo fast at verden i dag er både åndelig sulten og tørst. Og han fikk bekreftet påstanden da nesten alle de rundt 3000 som var samlet til familiegudstjeneste, tok del i den hellige måltidet."</span><br /><br />Moi kritisere bl.a. Kvarme, fordi han "feirer nattverd med folk som ser på nattverden som et rent symbolsk minnemåltid." En af kommentarerne på Mois blog understreger, hvor stor kontrasten var mellem biskop Kvarme i fuld ornat og pinsepræsterne i jakkesæt.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Konsekvenser</span><br />Måske ønsker Biskop Kvarme at aflægge et klart vidnesbyrd om sin lutherske nadverlære. Det må vel tiltro ham, hvis man skal optage alt i bedste mening. Men konsekvensen er en ganske anden.<br /><br />Måske mener Kvarme, at han forkynder klart om evangeliet og syndernes forladelse. Men han forkynder i al fald ikke klart om, at uddelingen af Kristi <span style="font-style: italic;">sande legeme og blod, som blev givet hen og udgydt på korset</span>, skal styrke troen på syndernes forladelse. Alene det at holde nadver i en kirke og til et kirkejubilæum i en kirke, som har en symbolsk nadverforståelse, gør det, Kvarme måtte have sagt, og den liturgi, han måtte have brugt, uklar. I bedste fald.<br /><br />Kvarme har altså heller ikke aflagt en klar bekendelse af selve realpræsensen: at Kristi legeme og blod sandt og virkeligt er til stede i, med og under brød og vin.<br /><br />Kvarme har dermed heller ikke bekendt klart og tydeligt, hvad der er nødvendig til sand kirkelig enhed. Han har derimod i praksis givet den indrømmelse, at den rette lære om nadveren ikke er nødvendig eller central.<br /><br />Men konsekvensen i et videre perspektiv er jo, at man ikke behøver at tage kirkernes lære alvorlig, heller ikke når man vil fejre gudstjeneste sammen. I realiteten er det at give anledning til lære-ligegyldighed. Den er ellers mere end stor nok. Kvarme er med rette imod, at præster kan leve i homoseksuelt forhold (se <a href="http://www.budstikka.no/sec_nyheter/article123478.ece">her</a> og <a href="http://www2.vl.no/apps/pbcs.dll/article?AID=/20070316/ARTIKLER/70316004/1123">her</a>). Men han tager åbenbart ikke evangeliet lige så alvorligt, som han tager loven.<br /><br />Man kan også spørge, hvad Kvarme så egentlig mener med at bede Fadervor. Som lutheraner vil han jo med Luther sige, at bønnen "Helliget blive dit navn!" opfyldes, "Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!"<br /><br />Biskop Kvarme er i øvrigt også - blandt meget andet - næstformand og stedfortrædende ordfører for Det teologiske Menighetsfakultets forstanderskab. Men man skal næppe forvente sig nogen reaktion fra Menighetsfakultetet, eftersom de jo i forvejen samarbejder med ikke alene den katolske, men også den pentekostale kirke i Norge.<br /><br />Kvarmes hustru er fra pinsekirken, og Kvarme udtalte, at han har meget at takke pinsebevægelsen for (jf. <a href="http://www.pinseforalle.no/sider/tekst.asp?SIDE=351">her</a>). Selv om det måske var humoristisk ment, har det næppe bidraget til, at de tilstedeværende forstod, hvori deres lære er forkert.<br /><br />Den norske kirke understreger sin lutherske profil (se <a href="http://www.kirken.no/?event=doLink&famID=229">Om troen</a>). Men man har på den anden side også underskrevet Leuenberg Konkordien. Og det røber, at man ikke længere forstår evangeliet, sådan som Luther gjorde. Desværre.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-24431247263405138072007-09-21T19:10:00.000+02:002007-09-21T19:11:11.738+02:00"Ikke så troende, at det gør noget"<span>Så </span><span>er der nyt fra forskningens verden.</span><span> Om danskhed. Men hvorfor blogge om det på Kirkelige nyheder og analyser? Jo, fordi forskningsprojektet </span><span>bl.a. </span><span>siger noget om den kirkelige situation i Danmark. Og fordi præsentationen i Kristeligt Dagblad rejser spørgsmål, som ikke besvares.<br /></span><span><br /></span><span style="font-style: italic;">Indvandrere og dræbersnegle</span><br />Man kan sikkert lære en hel del af professor i sociologi, Peter Gundelach, professor i religionssociologi, David Martin, og lektor i praktisk teologi, Hans Raun Iversen.<br /><br />Gundelach har fx denne metafor om Danmark og indvandring: "Danmark er som en hyggelig have, hvor indvandringen betragtes som den eneste store trussel. Det minder faktisk om vores syn på dræbersneglene. De kommer fra syd, de spiser vores grønsager, er lidt mørkere end vores egne snegle, og så prøver vi at pacificere dem i fælder fyldt med øl."<br /><br />Om metaforen passer, er en anden sag. Men som man råber i skoven, får man som bekendt svar. En nærmere vurdering på afvente offentliggørelsen af forskningen, herunder hvad de konkret har spurgt folk om i undersøgelsen.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Pragmatisk troende danskere</span><br />Det er givet også rigtigt, at "danskerne [er] ... kendetegnet ved at samle sig på midten som pragmatisk troende. Vi er troende, men ikke så meget, at det gør noget." Nej, uha! Og det siger jo en hel del om folkekirken, der har konfirmeret de fleste danskere og fortsat regner dem for kristne.<br /><br />Om det så er derfor, folk ikke kan acceptere muslimer og Grosbøll, er jo en helt anden sag. Det mener disse lærde, i al fald ifølge Morten Rasmussen i Kristeligt Dagblads artikel.<br /><br />Julesalmer, som 95 % synger, er typisk dansk, men netop mere dansk end noget, der har med den kristne tro at gøre. Det har de også ret i. Ellers ville man se flere i kirke.<br /><br />Eller måske er det omvendt. Fordi kirken ikke tager sin egen tro og lære så alvorligt, at det gør noget, er der heller ikke nogen grund til at forundre sig over, at befolkningen som helhed ikke gør det.<br /><br />Professor David Martin har religionssociologiske forklaringer på situationen i Danmark. Det virker så abstrakt, at man kan tvivle på, at de kan bruges til ret meget. Bortset fra at divertere på en pressekonference.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Nordmænd og metodisterne</span><br />Men så har Martin også denne udtalelse: "Den lutheranske tankegang er afgørende for udviklingen af de nordiske velfærdsstater og er mere tydelig i Norden end noget andet sted. Jeg kan huske, at jeg engang i Norge talte med en norsk kristen, der pegede på en anden mand og sagde 'ham der, han er ikke nordmand. Han er metodist'. Så slemt er det ikke i Danmark, men der er ingen tvivl om, at den protestantiske lighedstanke er helt afgørende for det, I betragter som danskhed," sagde David Martin.<br /><br />Spørgsmålet er nu alligevel, om denne mand var repræsentativ. I Danmark findes der vist ikke så mange såkaldte frikirker, fordi missionsbevægelserne (man nævner Indre Mission og grundtvigianisme) opslugte de frikirkelige tendenser (se "<a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/252744">Den rummelige folkekirke slugte frikirkerne</a>" og "<a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/252745">100 år uden vækst i frikirkerne</a>") og udvidede kirkebegrebet. Det er ikke sikkert, at det samme gælder Norge. Men de norske missionsbevægelser er dog på mange måder parallelle til de danske. Derfor er det måske slet ikke så entydigt at sætte "norsk" og "metodistisk" op imod hinanden.<br /><br />Sat på spidsen: Hvorfor skal man være metodist i Metodistkirken, hvis man kan være en slags metodist inden for Den norske Kirke? I al fald er det i dag sådan, at "Metodistkirken i Norge har formelle avtaler om gjensidig anerkjennelse med Den norske kirke og Det Norske Baptistsamfunn." Større er forskellen ikke.<br /><br />Det kunne være rart at vide, om det virkelig skyldes, at nordmænd flest oplever metodister som unorsk på grund af teologien, eller det snarere skyldes andre forhold ved i al fald denne ene metodist.<br /><br />Uanset svaret er David Martins oplevelse med til at opretholde <span style="font-style: italic;">myten</span> om, at Den norske Kirke er luthersk eller "lutheransk."<br /><br />Naturligvis kunne man også forestille sig, at David Martin har talt med en ægte, historisk bevidst lutheraner i Norge. Der findes nogle - nogle få. Men de kunne næppe finde på at sige som den nordmand, David Martin har talt med. Dels ville de ikke sætte lighedstegn mellem nation og bekendelse. Dels ville de ikke forudsætte, at Den norske Kirke stadigvæk er luthersk.<br />Så man skal nok ikke lære for meget af disse lærde og deres oplevelser.<br /><br />Om den "lutheranske tankegang" så er ansvarlig for udviklingen af velfærdsstaterne i Norden, kan da tænkes. Men der er nu en del problemer i den påstand. Velfærdsstaten er f.eks. nogle århundreder yngre end lutherdommen. Den Store Danske Encyklopædis artikel, "velfærdsstat," skrevet af bl.a. professor Tim Knudsen , fortæller en anden historie. Men det er nu en anden sag.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Muslimerne og Grosbøll</span><br />Men hvad er der da med muslimerne og Grosbøll?<br /><br />Man skal vist være lærd for at kunne bortforklare, at mange også er bange for islam og "muslimerne," fordi historien skræmmer, og fordi det virker urovækkende at se, hvordan fx Naser Khader behandles af andre muslimer. Det er nok også nogle få, der ikke ønsker islam til landet, fordi de ved, hvad både kristendom og islam virkelig er.<br /><br />Dræbersnegle er da irriterende, hvis man har dem. Men det forekommer fra en kristelig (og demokratisk) synsvinkel at være en utilladelig banalisering at sammenligne indvandring med dræbersnegle. Det er et meget mere komplekst problem, som involverer politik, kultur og religion.<br /><br />Og Grosbøll? Han er vel fældet på, at han ikke står for det, folk trods alt forventer, han skulle stå for. Præsterne skal heller ikke være så troende, at det gør noget. Men når en præst direkte fornægter Gud, så bliver det alligevel for voldsomt med hykleriet. Selv for danskerne, der ikke er så troende, at det gør noget.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Hvilken tro? </span><br />Om det nu er et referat af forskernes mening, eller det står for Morten Rasmussens egen regning, ved jeg ikke. Men i al fald anføres det i forbindelse med Grosbøll, at "vi har også svært ved at acceptere dem, der helt afviser centrale del af vores tro".<br /><br />Men har vi nu det? Det er da nemt at dokumentere, at det ikke passer. Sagen er snarere, at danskerne generelt udelader mere og mere af det, der hører til det centrale i kristentroen. Måske er det derfor, den kristne tro bliver til "vores tro"?Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-76923015718862818182007-09-15T20:35:00.000+02:002007-09-15T20:37:40.242+02:00Årets teolog<span style="font-style: italic;">Årets teolog</span><br />Ifølge P4 Midt & Vest har Menighedsfakultetet i Århus kåret årets teolog. Valget er faldet på sognepræst i Vorgod og Fjelstervang, Gert Nicolajsen. Det må siges at være et overraskende valg - for andet år i træk. Begrundelsen er ifølge P4 Midt & Vest pastor Nicolajsens arbejde i præsternes fagforening samt "et fantastisk solidt arbejde" i hans sogne.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Fagforeningsarbejde</span><br />Menighedsfakultetets begrundelse er ifølge fakultetsledere Ingolf Henoch Pedersen, at pastor Nicolajsen "har gjort et stort arbejde som medlem af Præsteforeningen. Han har gjort sig særligt bemærket i forbindelse med Kirkeministeriets forslag om en ny dåbsanordning."<br /><br />Med andre ord begrundes Menighedsfakultetet valget af pastor Nicolajsen som årets teolog med hans fagforeningsarbejde. Måske ikke lige frem det, de fleste ville begrunde et valg som årets teolog med. Men nuvel: Hvad har pastor Nicolajsen så lavet i Præsteforeningen?<br /><br />Jo, et udvalg havde lavet et forslag, men inden det blev sendt til høring af kirkeministeriet, blev forslaget ændret, så præsterne fik dåbspligt. Bl.a. på grund af Præsteforeningens protest blev det taget af bordet.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Men ...</span><br />Men ifølge Kristeligt Dagblad var der "massiv kritik," ikke kun fra Præsteforeningen, men også fra Landsforeningen af Menighedsråd, fra Niels Thomsen, der er tidligere rektor for Præstehøjskolen og en af folkekirkens grundtvigske "opinionsdannere," fra biskop Steen Skovsgaard og fra kirkeretsekspert, tidligere professor Theodor Jørgensen. Derudover har Kirkeministeriet modtaget 26 uopfordrede høringssvar (se "<a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/251799">Dåbssagen der skabte splid</a>" og "<a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/251817">Biskopper opgiver krav om dåbspligt</a>," 8. maj 2007 ). Det gælder bl.a. "De 8" og Evangelisk Luthersk Netværk, hvis høringssvar kan læses <a href="http://www.dbi.edu/Default.aspx?tabid=165&mid=533&ItemID=313">på Dansk Bibel-Instituts hjemmeside</a>.<br /><br />Det er naturligvis fint, at pastor Nicolajsen har været med til at forhindre, at folkekirkepræsterne fik dåbspligt. Men at det skulle begrunde valget af ham som årets teolog er svært at se. Selv hvis Præsteforeningen ikke havde protesteret, var protesterne så mange og så kvalificerede, at det er meget vanskeligt at forestille sig, at Kirkeministeriet overhovedet kunne have undgået at lytte til protesterne.<br /><br />Dertil kommer, at det burde være en selvfølge i en kristen kirke, at præsterne <span style="font-style: italic;">ikke</span> har pligt til at døbe, og at medlemmerne ikke har <span style="font-style: italic;">ret</span> til at få deres barn døbt uanset hvilken bekendelse, de aflægger, og uanset hvilket liv, de lever i det daglige.<br /><br />Pastor Nicolajsens indsats i sin fagforening virker altså som en noget tynd begrundelse for at vælge ham til årets teolog.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Pastor Nicolajsens præstearbejde</span><br />Menighedsfakultetet anfører dog også, at pastor Nicolajsen "ved siden af" sit fagforeningsarbejde gør "et fantastisk solidt arbejde i sine sogne, hvor han er meget vellidt som præst og en god forkynder."<br /><br /><span style="font-style: italic;">Men ...</span><br />At være vellidt er da udmærket. Og at pastor Nicolajsen angiveligt er en god forkynder, er ikke at foragte. Men der er uden tvivl mange, der er lige så gode forkyndere.<br /><br />Med al respekt for pastor Nicolajsen må man derfor stille spørgsmålstegn ved, om det er hans præstearbejde, der for alvor begrunder valget af ham som årets teolog.<br /><br />Tilbage bliver derfor spørgsmålet: Hvad ligger der bag dette års valg af Årets teolog?<br /><br /><span style="font-style: italic;">Årets teologer 2005 - 2007</span><br />Prisen som Årets teolog blev indstiftet i 2005. Her valgte Menighedsfakultetet lektor, cand.theol., Ph.D. Jens Bruun Kofoed. Her var begrundelsen bl.a. Kofoeds Ph.D.-afhandling (se "<a href="http://www.teologi.dk/uploads/tx_magazineindex/MF_bladet_dec_05.pdf">Årets teolog</a>" (<span style="font-style: italic;">MF bladet</span>, december 2005, s. 7) og f.eks. "<a href="http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=6497">Årets teolog 2005</a>").<br /><br />Året efter valgtes biskop Steen Skovsgaard. Begrundelsen var her bl.a., at Skovsgaard er "troværdig i sit ønske om at fremme bibelsk kristendom og menighedsliv," har "mod og teologisk tyngde," og "vil være i konstruktiv og kritisk dialog også med vores side af kirken," som Menighedsfakultetets formand, Jørgen Jørgensen sagde i sin begrundelse (se "<a href="http://www.teologi.dk/uploads/tx_magazineindex/MFbladet_okt_06_screen.pdf">Biskop udnævnt til årets teolog 2006</a>", <span style="font-style: italic;">MF bladet</span>, oktober 2006, s. 2). <a href="http://lf.stift.dk/biskop/tekster/%C3%85rets%20teolog.doc">Biskop Skovsgaards takketale </a>er meget tankevækkende. Skovsgaard sagde bl.a.: "Sådan vælger jeg da at betragte denne prisuddeling: som en tråd, der ikke skal binde hverken mig eller jer - men som en tråd der skal være med til at gøre os stærkere." Skovsgaard ønsker ikke at blive opfattet som en af Menighedsfakultetets støtter.<br /><br />I virkeligheden er det sikkert især hans modstand mod et ritual for velsignelse af registrerede partnere, som begrundet valget. Men nogen <span style="font-style: italic;">særlig</span> teologisk indsats i den forbindelse har Skovsgaard vel ikke ydet. Til gengæld er det jo bemærkelsesværdigt, at man kan gøre sig fortjent til at blive årets teolog ved at gøre, hvad enhver kristen er skyldig at gøre.<br /><br />Valget af Årets teolog 2007, pastor Gert Nicolajsen, kan godt ses som udtryk for det teologiske sammenbrud i folkekirken. Man må hædre dem, der gør, hvad alle burde have gjort. Men der er åbenbart <span style="font-style: italic;">få</span> "med en klassisk kristendomsforståelse," som opnår "indflydelse på kirkens beslutninger."<br /><br /><span style="font-style: italic;">Kirkepolitik i stedet for teologi</span><br />Man kan sikkert vurdere forskelligt. Men jeg kan dårligt tolke disse tre valg på anden måde, end at Menighedsfakultetet kun det første år opfattede det som en pris for egentligt <span style="font-style: italic;">teologisk arbejde</span>. Valget sidste år og i år er snarere en <span style="font-style: italic;">kirkepolitisk</span> tilkendegivelse.<br /><br />Det er i så fald tankevækkende. Det første år ville Menighedsfakultetet altså hædre en fagteolog, der alt i alt risikerede sit akademiske omdømme ved at argumentere for, at de historiske skrifter i Det gamle Testamente er og vil være historiske beretninger.<br /><br />Men de næste to år har man valgt at hædre en præst og en biskop for deres indsats, skønt hverken biskop Skovsgaard eller pastor Nicolajsen synes at have risikeret ret meget eller at have ydet nogen særlig teologisk indsats. Hvorfor?<br /><br />En nærliggende forklaring kunne være, at Menighedsfakultetet ikke (kun eller længere) vælger Årets teolog ud fra, hvad disse teologisk set har præsteret. I stedet handler det om at hædre dem, der vælger at yde en indsats i folkekirken. Dermed sender Menighedsfakultetet signaler om, at de ikke er mere kritiske over for folkekirken end som så. Det er der også god logik i, hvis man vil positionere sig som en uddannelsesinstitution, der også kan levere præster til folkekirken. Om der også er god teologi(k) i det, er en helt anden sag. Og åbenbart ikke så vigtig en sag.<br /><br />For som fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen siger til Kristeligt Dagblad: "Vi vil placere os mere centralt i folkekirken. Ikke ved at give afkald på de grundlæggende holdninger, men ved at have en mere åben profil" (se "<a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/261783">Alternativ uddannelse for teologer ønsker bred accept</a>," Kristeligt Dagblad, 15. september 2007).<br /><br />Hvis man oversætter det til almindelig dansk, betyder det, at vi ikke i praksis vil stå så fast på vores nej til vielse af fraskilte, kvindelige præster og velsignelse af registrerede partnere/homofile par. Men netop dét lader sig ikke gøre uden at give afkald på de grundlæggende holdninger, Menighedsfakultetet har haft. For disse holdninger drejede sig også om, hvilke praktiske konsekvenser man skulle drage.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-64114176508443839062007-09-14T07:10:00.000+02:002007-09-14T07:10:21.121+02:00Katastrofevalg i Missourisynoden i 2004<span style="font-style: italic;font-size:85%;" >Den 12. juli 2004 udsendtes nedenstående artikel på en mailing liste, som flertallet af præster, bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark abonnerede på. Den evangelisk-lutherske Frikirke i Danmark er fortsat i kirkefællesskab med Missourisynoden. Dr. Spids</span><br /><br /><br /><span style="font-style: italic;">Katastrofevalg i Missouri-synoden</span><br />I nat var der valg af præsident og præsidiemedlemmer i Missouri-synodens ledelse. Som bekendt er ELFK i kirkefællesskab med Missouri-synoden, men det har vist ikke været uproblematisk, i al fald ikke siden Gerald Kieschnick blev præsident i 2001. Det er det heller ikke for vore venner i Missouri-synoden.<br /><br />Kieschnick kan måske se ud som en orthodox leder, men er det ikke. Kieschnick har ved hjælp af politiske manøvrer gjort sig selv og dem, han støtter, immune over for læremæssig kritik og afskedigelse. Hvis man har fået sin overordnedes godkendelse på forhånd, kan man - i al fald - for tiden ikke kritiseres for det. Det har store, forfærdelige praktiske konsekvenser, idet distriktspræsident David Benke klarede frisag, selv om han deltog i et "arrangement", hvor folk fra forskellige kirker og religioner holdt "gudstjeneste" sammen på Yankee-stadion i New York efter 11. september. Læs evt. mere herom på s. 8 + 13-14 i Kirkelig Information (se <a href="http://kirkenyt.blogspot.com/2007/09/missourisynoden-i-krise.html">Missouri-synoden i krise</a>).<br /><br />Kieschnick og hans folk er i det hele taget meget dygtige til at agere "politisk" i Missouri-synoden. De udnytter mange muligheder for at tage magten, hvor de kan komme af sted med det.<br /><br />Kieschnick har også igangsat en storstilet evangelisationskampagne, som ikke er udtryk for en luthersk forståelse af at drive mission ved at forkynde lov og evangelium og forvalte dåb, skriftemål og nadver. I stedet har Kieschnicks kampagne baggrund i reformert og karismatisk kirkevæksttænkning.<br /><br />De orthodokse i Missouri-synoden har bedt om og håbet på, at Kieschnick kunne blive væltet på deres synodekonvent her i juli. Det var desværre slet ikke, hvad der skete i nat.<br /><br />Kieschnick blev valgt med over halvdelen af stemmerne og blev altså valgt i første runde. Næsten 53% af de delegerede stemte på ham. Meget, meget trist, når man tænker på, hvilken bekendelse Kieschnick har aflagt direkte og indirekte.<br /><br />Der var også valg af 1. til 5. vicepræsidenter. Her gik valget også katastrofalt. De orthodokse blev - med en undtagelse - stemt <span style="font-style: italic;">ud</span> af præsidiet eller blev ikke valgt. Det gjaldt f.eks. Daniel Preus, den nuværende 1. vicepræsident, og Wallace Schultz, som tog sig af sagen mod Benke. Med andre ord synes der nu kun at være én mand i præsidiet, som ikke støtter Kieschnick.<br /><br />Alt dette stiller - diplomatisk sagt - alvorlige spørgsmålstegn ved, om Missouri er en orthodoks synode.<br /><br />Alt dette er meget, meget trist og må kalde på klare bekendelser, protester og kald til omvendelse. Det beder jeg til, Gud vil kalde frem både i orthodokse kredse i Missouri-synoden og i hendes søsterkirker. Må Gud forbarme sig over Missouri-synoden, så der igen kan lyde en klar luthersk (læs: kristelig) bekendelse. Men ellers må vi bede om, at Gud vil lede de orthodokse til at danne en ny synode, så der fortsat kan lyde en klar og sand bekendelse i amerikansk lutherdom.<br /><br />Bed for Missouri-synoden, som vi har fået så utroligt meget godt fra i tidens løb.<br /><br /><br /><span style="font-size:85%;">Enkelte stavefejl er rettet i denne udgave.</span>Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-72281111005979166782007-09-14T07:00:00.000+02:002007-09-14T07:22:11.245+02:00Missourisynoden i krise (2003)<span style="font-size:85%;"><span style="font-style: italic;">Kirkelige nyheder og analyser bringer her en artikel fra midt i juni 2003 </span></span><span style="font-size:85%;"><span style="font-style: italic;">(med forfatterens tilladelse)</span></span><span style="font-size:85%;"><span style="font-style: italic;">. Missourisynodens kirkemøde i 2004 førte ikke til nogen bedring, og det gjorde kirkemødet i 2007 heller ikke. Men de konservative håber stadig, der kan ske noget. Og foreløbig har søsterkirkerne ikke reageret. Man må stadig håbe, at andre søsterkirker vil reagere, end dem, der for længst havde gjort det i 2003, men der er ikke meget at bygge håbet på for tiden. Derimod er der Missourisynode-menigheder, der reagerer enkeltvis (se fx <a href="http://kirkenyt.blogspot.com/2007/08/kirke-forlader-missouri-synoden.html">Kirke forlader Missouri-synoden</a>). Dr. Spids</span></span><br /><br /><br /><span style="font-weight: bold;font-size:130%;" >Missouri-synoden i krise</span><br /><br /><span style="font-style: italic;">I kølvandet på 11. september 2001 blev der d. 23. september holdt en ’forbønsgudstjeneste’ (prayer service) på Yankee Stadion i New York. Heri deltog pastor Dr. David Benke, præsident for Missourisynodens Atlanterhavsdistrikt, sammen med gejstlige fra andre kirkesamfund og fra ikke-kristne religioner. Hans deltagelse blev med det samme forsvaret af synodepræsidenten, pastor Dr. Gerald Kieschnick. Det blev begyndelsen til en yderst alvorlig krise. Det kan ikke udelukkes, at det vil føre til splittelse af synoden. For mens Benke havde udsendt en undskyldning for en lignende forseelse i 1998, afviste såvel Benke og Kieschnick, at han denne gang havde gjort noget galt. ”Det er OK at bede”, har slagordet lydt. Om denne dybe, dybe teologiske splittelse i synoden vil føre til en faktisk splittelse, vil fremtiden vise. Men hvordan er det kommet så vidt?</span><br /><br />Yankee Stadion-begivenheden blev arrangeret af New Yorks borgmester Rudi Giuliani. Hensigten var udtrykkelig at holde en gudstjeneste (’worship’) med deltagelse af forskellige religioner, såvel kristne som ikke-kristne. Der var altså tydeligvis tale om, at forskellige religioner mødtes for at bede. Det mente Giuliani, at der var brug for efter 11. september.<br /><br />Pastor Benke havde på forhånd søgt og fået tilladelse af sin nærmeste foresatte, synodepræsident Kieschnick. Klager førte nu alligevel til, at David Benke blev suspenderet for sin deltagelse. Som følge af suspensionen blev der nedsat en såkaldt Dispute Resolution Panel (DRP), der skulle undersøge, om suspensionen var i orden.<br /><br />Benke blev suspenderet af 2. vicepræsident i synoden, Wallace Schulz. Hans argumentation har hele tiden været, at det springende punkt i sagen er, der er tale om et klart brud, ikke blot på synodens vedtægter, men også på det 1. bud. Det kan medføre, at Benke må forlade synoden. En sådan sag skal altid afgøres ud fra Bibel og den lutherske bekendelse alene.<br /><br />Benke og Kieschnick synes at have anlagt den strategi, at det er ligegyldigt med Bibel og den lutherske bekendelse. I stedet har man argumenteret for, at Benke ikke kan idømmes sanktioner og slet ikke fyres og dømmes til at forlade synoden, fordi han på forhånd fik tilladelse af sin overordnede, nemlig Kieschnick. Benke har endvidere forsvaret sig med, at synoden ikke har noget syn på kirkefællesskab, idet han har henvist til en resolution vedtaget på synodens konvent i 2001.<br /><br />Wallace Schulz, 2. vicepræsident, som oprindelig fik sagen overdraget og suspenderede Benke, har efter min opfattelse meget overbevisende redegjort for tre ting. For det første, at synoden stadigvæk har et klart syn på kirkefællesskab. For det andet, at omtalte resolution kun skulle bruges som et studiedokument. For det tredje – og det er langt det vigtigste – at synodens fædre ville sikre sig, at al prædiken, undervisning og forhold til hinanden skulle ledes af Guds ord og vilje alene. Derfor indføjede de en § 13 i vedtægterne med titlen ”Eksklusion af synoden”. Heri siges det udtrykkeligt i første punktum, at hvis nogen skal ekskluderes (eller holdes ude) fra medlemskab af synoden, skal dette ske på basis af Guds ord og de lutherske bekendelser. Ingen andre dokumenter kan anvendes, heller ikke synodale resolutioner eller meningstilkendegivelser fra teologiske kommissioner. Han har endelig ud fra Bibel og de lutherske bekendelser fremlagt en meget omfattende argumentation, der dokumenterer, at der faktisk er tale om synd mod det første bud.<br /><br />Undervejs i sagen har Kieschnick fået sine synspunkter fremmet og sig selv beskyttet ved nogle afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold. Kieschnick har haft indflydelse herpå ved bl.a. til denne kommission at udpege nye medlemmer, som vil støtte ham, ja, som allerede havde støttet ham, inden de blev udpeget.<br /><br />DRP’s afgørelse kom for nylig og var en entydig støtte til forsvaret for Benke. DRP afgjorde, at pastor Benke skal genindsættes i sit embede. Han kunne altså ikke suspenderes og i sidste ende fratages medlemskab af synoden, eftersom han på forhånd søgte og fik sin foresattes tilladelse. Hvorvidt der er tale om en forseelse i modstrid med Bibel og Bekendelse, blev derimod i realiteten ikke behandlet.<br /><br />Man kan altså ikke – p.t. – gribe ind, når der på forhånd foreligger godkendelse fra en overordnet. Det logiske vil jo så være, at man i stedet anklager den overordnede, men i dette tilfælde er det synodepræsidenten. Men han er altså i den forløbne tid blevet beskyttet af forskellige afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold.<br /><br />Wallace Schulz har besluttet ikke at anke sagen – af mange grunde. Men først og fremmest mener han ikke, at det tjener noget formål at prøve sagen igen, eftersom hans meget omfattende teologiske argumentation blev fejet til side med henvisning til, at Benke på forhånd havde fået tilladelse fra en overordnet.<br /><br />Schulz sætter i stedet sin lid til, at 2004-konventet og bøn for synoden vil kunne omstøde denne afgørelse. Missouri-synoden er et godt eksempel på, hvad der sker, når jura, vedtægtsspørgsmål og disciplinære procedurer bliver vigtigere end Bibel og Bekendelse. Åbenlyse brud på det første bud og deltagelse i synkretistiske gudstjenester kan altså for øjeblikket ikke få konsekvenser for en præst i Missouri-synoden, hvis bare man er hensynsløs og fræk nok. Missouri-synoden har derudover store problemer med kirkevækstorienterede tiltag. Synodepræsidenten spiller også her en betydelig, men desværre også kedelig, rolle.<br /><br />Bibel- og Bekendelsestro i synoden sætter først og fremmest deres lid til, at Gud vil gribe ind og føre sit Ord og sin sandhed til sejr, så synoden kan overleve. I anden række er det deres håb, at tilstrækkelig mange præster og menigheder i synoden vil gennemskue, hvad der sker, og sende delegerede til konventet i 2004. Sker det, vil Kieschnick forhåbentlig blive afsat som præsident, så en tiltrængt oprydning i diverse regelsamlinger kan sættes i værk. Det kunne imidlertid på det allerseneste se ud, som om Kieschnick forsøger at udnytte disse regelsamlinger og de kommissioner og ressourcer, han har kontrol over, til at skræmme den Bibel- og Bekendelsestro fløj i synoden. En redegørelse herfor må dog vente til en anden lejlighed.<br /><br />Bliver Kieschnick ikke afsat, vil den splittelse, der allerede er åbenbar for mange i synoden, formentlig føre til en egentlig splittelse i synoden. Det kan for evangeliets og den lutherske bekendelses skyld være nødvendig – også i Missouri-synoden. Men det har sine omkostninger på mange forskellige måder. Håbet må derfor være, at Gud vil oprejse åndelige Bibel- og Bekendelsestro ledere, der vil arbejde på at føre synoden til sand enhed baseret på en fuld og hel tilslutning til Bibel og Bekendelse.<br /><br /><br /><span style="font-size:85%;">Artiklen henviste til relevante dokumentsamlinger på nettet, men disse websteder er siden taget ned.</span>Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-19096074448482511142007-09-08T16:35:00.000+02:002007-09-28T12:27:27.747+02:00"Forsonet forskellighed"<span style="font-style: italic; font-weight: bold;">Fællesskabet af evangeliske kirker i Europa - Leuenberg Kirkefællesskabet samlet i Sibiu</span><br />Fællesskabet af evangeliske kirker i Europa - Leuenberg Kirkefællesskabet - er samlet i Sibiu i Rumænien.<br /><br />I en pressemeddelelse udtaler generalsekretæren Michael Bünker, at man især søger efter svar på spørgsmålet om, hvordan man kan komme videre med den gensidige tilnærmelse til hinanden. Man har derfor holdt en høring med temaet "Det protestantiske koncept for kirkelig enhed."<br /><br />Høringen drejede sig om <a href="http://www.interchurch.dk/dokumenter/dok/leuenbergkonkordien.pdf">Leuenberg Konkordiens</a> "forsonede forskellighed." De deltagende kirker beholder deres identitet. Man fortier ikke læreforskellene, men anser dem i dag ikke længere for kirkeadskillende. Ifølge Bünker muliggjorde dette princip Fælleserklæringen om retfærdiggørelse, som Det lutherske Verdensforbund og Vatikanet har udarbejdet.<br /><br /><span style="font-style: italic; font-weight: bold;">Den augsburgske Bekendelse og Leuenberg Konkordien</span><br />Michael Bünker gør dermed i realiteten klart, at der er betydelig forskel mellem Leuenberg Konkordien (fra 1973) og Den augsburgske Bekendelse (som er fra 1530). Man <span style="font-style: italic;">kan</span> også efter luthersk lære tale om kirkelig forskellighed: i riter og kirkeordninger, men de behøver ikke at blive "forsonet," hvis de ellers er i overensstemmelse med læren. Det er <span style="font-style: italic;">andre </span>forskelligheder, nemlig læreforskelle, man accepterer inden for Leuenberg Kirkefællesskabet.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Sand kirkelig enhed</span><br />Den augsburgske Bekendelse taler om sand kirkelig enhed, hvor der er enighed om den rene forkyndelse af evangeliet og den rette forvaltning af sakramenterne. Der kan være uenighed om riter og kirkeordning, men ikke om læren. For det er forkyndelsen af den rene lære, der skaber kirken.<br /><br />Leuenberg Konkordien forudsætter derimod, at der er læreforskelle. Man mener blot ikke, de behøver at betyde, at kirker ikke kan arbejde sammen, lade hinandens medlemmer gå til alters hos hinanden og lade præsterne prædike i hinandens kirker. Man lægger altså i virkeligheden ikke vægt på den rene lære.<br /><br />På grundlag af Den augsburgske Bekendelse kan man arbejde på kirkelig enhed ved at føre læresamtaler med henblik på, at alle tilslutter og bekender sig til Skriftens lære, sådan som den korrekt er udlagt i de lutherske bekendelsesskrifter.<br /><br />Ud fra Leuenberg Konkordien må kirkerne selv definere, hvilke kriterier man vil lægge til grund for kirkelig enhed. Man kan så undre sig over, hvilke kriterier det egentlig er. For det er altså ikke læren, der skal være enighed om. Etikken er man heller ikke enige om (med mindre man accepterer lige så meget, som folkekirken efterhånden gør). Det er heller ikke riter og kirkeordninger, for de adskiller sig også. Tilbage bliver vel en mindre eller større følelse af at høre sammen.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Læren om kirken</span><br />Læren om kirken i Leuenberg Kirkefællesskabet er også fundamentalt forskellig fra Den augsburgske Bekendelses lære. Den lutherske lære om kirken siger, at kirken er de helliges forsamling, hvori evangeliet forkyndes rent og sakramenterne forvaltes ret (artikel 7).<br /><br />Leuenberg Kirkefællesskabet har ifølge Michael Bünker et andet indhold. Den protestantiske, dvs. Leuenberg Kirkefællesskabets, model for økumenik baserer sig på en grundlæggende skelnen mellem grund og form. Det, det hele kommer an på, er, hvad Kristus har gjort, ikke hvordan kirkerne fremtræder, siger Bünker. Derfor behøver kirkerne heller ikke at have den samme ydre form. Det kunne lyde, som om man dermed mener det samme som Den augsburgske Bekendelse, der siger, at man ikke behøver at have samme riter eller ordninger. Men man mener ikke det samme. Evangeliets forkyndelse og sakamentsforvaltningen hører nemlig i den lutherske forståelse med til det ydre. Det gør det ikke i Leuenberg Kirkefællesskabet.<br /><br />Det er derfor, man kan tale om "forsonet forskellighed," selv om Leuenberg Konkordien ikke bruger dette udtryk. Læreforskellene er ikke længere kirkesplittende. Bag denne måde at forstå kirken på ligger en anden eller i al fald en uklar forståelse af, hvad der skaber kirken. Man indskrænker det, man skal være enige om og bygge på. Herefter anerkender man gensidigt hinanden som kirker og er følgelig forpligtet til at gå til alters sammen, aflægge vidnesbyrd sammen og tjene verden sammen. Nogen skelnen mellem retlærende og ikke-retlærende kirker har man i praksis ikke.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Læreautoritet</span><br />Leuenberg Kirkefællesskabet er jo blevet enige - trods læreforskellene, som man vil(le) arbejde videre med. Bag denne enighed ligger i virkeligheden et brud, ikke alene med den lutherske lære om kirken, men også med læren om Guds ords autoritet og dermed Kristi autoritet. Man sætter sine egne beslutninger i stedet Guds ords lære og gør dermed sig selv til øverste autoritet. Der er i den sammenhæng en parallel til pavekirken, som sætter kirkens Tradition ved siden af, dvs. over Guds ord.<br /><br />En augsburgske lutheraner afviser at forhandle om, hvad der skal til for sand kirkelig enhed. Guds ord er nemlig ikke noget, vi bare kan eller må ændre på. Det er lige meget, om det sker ved at benægte trosartikler, ignorere dem eller omtolke dem. Det sidste er i virkeligheden bare en forfinet måde at benægte trosartiklerne på.<br /><br />Målet for det økumeniske (sam)arbejde er, at verden skal tro. Det er alvorligt, at man udvander det instrument, som Gud har givet til at udvirke tro med. Det er lige så alvorligt, at man sætter sin egen autoritet i stedet.<br /><br /><span style="font-weight: bold; font-style: italic;">Derfor må der protesteres mod "protestanterne." Sørgeligt, at næsten ingen gør det.</span><br /><br /><br /><span style="font-size:85%;">"Sibiu: Die eine Kirche in unterschiedlicher Gestalt," pressemeddelelse usendt af Thomas Flügge, Sibiu, 6. september 2007 (<a href="http://www.leuenberg.net/daten/File/Upload/doc-7210-1.pdf">http://www.leuenberg.net/daten/File/Upload/doc-7210-1.pdf</a>)</span>Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-34589629548101799272007-09-07T09:15:00.000+02:002007-09-07T09:16:10.773+02:00Kirker og homoseksuelt samlivSom tidligere skrevet: <a href="http://kirkenyt.blogspot.com/2007/08/elca-accepterer-homoseksuelle.html">ELCA accepterer homoseksuelle ledere/præster i praksis</a>. Det er der andre kirker eller dele af kirker, der ikke vil.<br /><br /><span style="font-style: italic; font-weight: bold;">Nogle eksempler</span><br />Afrikanske anglikanere vil ikke acceptere homoseksuelle ledere i den amerikanske del af <a href="http://www.anglicancommunion.org/">Den anglikanske Kirke</a> og ordinerer derfor egne præster og biskopper. John Guernsey er lige blevet ordineret den 2. september 2007 i Uganda og skal derefter føre tilsyn med de amerikanske medlemmer på vegne af den ugandiske biskop (<a href="http://www.standfirminfaith.com/index.php/site/article/3860/">http://www.standfirminfaith.com/index.php/site/article/3860/</a>). Guernsey kan man læse mere om på <a href="http://www.acn-us.org/icon/bishops/guernsey.html">http://www.acn-us.org/icon/bishops/guernsey.html</a>.<br /><br /><a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Russian_Orthodox_Church"></a><a href="http://www.mospat.ru/index.php?lng=1">Den russisk-ortodokse kirke i Moskva</a> har brudt forbindelserne med <a href="http://www.svenskakyrkan.se/">Den svenske Kirke</a>, da Den svenska Kirke indførte en ceremoni til velsignelse af homoseksuelle par (se fx <a href="http://www.ortodoxkristendom.se/utskrift.htm">http://www.ortodoxkristendom.se/utskrift.htm</a>).<br /><br />Naturligvis har der været modstand internt i fx Den svenske Kirke (se fx <a href="http://www.svd.se/dynamiskt/kultur/did_10999000.asp">http://www.svd.se/dynamiskt/kultur/did_10999000.asp</a>) og i den danske folkekirke (<a href="http://www.dbi.edu/Portals/0/Homofilirapport.pdf">http://www.dbi.edu/Portals/0/Homofilirapport.pdf</a>). Men det er en kendt sag, at der fx i Danmark har været homoseksuelt samlevende præster i årevis.<br /><br /><span style="font-style: italic; font-weight: bold;">Kommentar</span><br />Der er god grund til ikke at ville. Her er en håndfuld grunde, som følger af den evangelisk-lutherske lære.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Læren om embedet</span><br />Skriften lærer, at præster og biskopper ikke alene skal være retlærende, men også leve et anstændigt liv uden at være til forargelse (se fx 1 Tim 3,1ff; Tit 1,5ff).<br /><br /><span style="font-style: italic;">Antinomisme</span><br />For hierarkiske kirker som Den anglikanske Kirke bliver problemet større, når der er tale om biskopper. Men teologisk set er det et problem, når der er tale om præster eller andre med ansvar for undervisning i det hele taget. Hvordan skal man kunne udlægge Det sjette bud konkret, hvis man ikke alene har en syndig tilbøjelighed til at bryde budet, men også lever i en ordning, som lovgivningsmæssigt og i mange menneskers øjne legitimerer det, der ifølge Skriften er synd?<br /><br />Der bliver dermed tale om en konkret form for tilsidesættelse af loven: anti-nomisme. Men kritiseres den antinomistiske praksis, bliver den hurtigt forsvaret teologisk og bliver således principiel antinomisme. En sådan antinomisme kan forsvares på mange måder. Man henviser til Guds kærlighed eller til, at det er medfødt og derfor ikke kan være forkert, eller til, at man ikke kan love bod og bedring, når det er en del af ens natur.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Arvesyndslæren fornægtes</span><br />Bag denne antinomisme lægger der derfor også en grundlæggende anderledes teologi. Man nægter arvesynden. Det afgørende er nemlig ikke, om homoseksualitet er medfødt eller ej, men om det er synd. I sig selv er det uden betydning, at det skulle være medfødt. Skriften lærer jo netop, at vi mennesker af natur er syndere.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Bodslæren fornægtes</span><br />Men man svigter også dem, som ikke har sådant ansvar, for man berøver såvel sig selv som dem den kristelige bod. Den kristelige bod hører til det centrale i kristentroen og må ikke udelades (se også <a href="http://augsburgske-citater.blogspot.com/2007/09/den-sachsiske-visitationsbog-15281538.html">Den sachsiske Visitationsbog [1528/1538]</a>). Antinomismen medfører altid en anden forståelse af boden eller snarere en opgivelse og afvisning af bodslæren. Man afviser, at loven skal overbevise mennesker om, at de er syndere, der ikke selv kan gøre gode gerninger eller i virkeligheden komme til tro ved egne ressourcer. Man forstår derfor heller ikke, hvilken kraft evangeliet har. Evangeliet forkynder syndernes forladelse for dem, der har erkendt deres synd og skyld, og Gud skaber troen på Kristus ved Helligånden.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Helliggørelse</span><br />Han giver også Helligånden som gave. Det, som mennesker ikke kan, kan Gud gøre ved Sin hellige Ånd: forny det indre menneske. Når nogle vil hævde, at homofile ikke kan love at gøre bod, fordi det er mod deres natur, er det kristne svar, at det har de ikke ret i. Man kan sikkert henvise til, at homoseksualitet var stort set ukendt i to århundreder. Men mere grundlæggende er, at bod altid er imod ens gamle natur. Det er derfor, Gud må gribe ind og genføde og forny mennesker (Tit 3,4ff). Det er ikke imod ens nye natur at gøre bod.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Skabertro og skaberordning</span><br />Dem, der forsvarer homoseksuelt samliv, gør også op med den ordning, Gud har skabt. Det betyder egentlig, at man konstruerer et andet billede af Gud Skaber. Man tror altså ikke på den Gud, som trosbekendelserne omhandler, men på en anden gud, man har fundet på.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Autoritet</span><br />Dybest set afviser dem, der forsvarer fx homoseksuelt samliv, Skriftens og dermed Guds autoritet.<br /><br /><span style="font-style: italic;">Alvorligt problem</span><br />Homoseksuelle skal behandles på samme måde som alle andre syndere. De skal vises respekt og ikke hånes. Men de skal netop også behandles på samme måde som alle andre syndere. De skal formanes til omvendelse og helliggørelse. Og de skal ikke have lov til at propagandere for, at deres synd tillades, og falsk lære, som forsvarer det homoseksuelle samliv, skal afvises uden pardon.<br /><br />Det er ikke politisk korrekt osv. Men det er Skriftens lære, og den skal man lyde mere end mennesker.<br /><br />Man må meget alvorligt spørge, om man overhovedet kan tale om kristne kirker, hvis man accepterer fx homoseksuelt samliv.<br /><br />Derfor er der god grund - meget god grund - til at afvise homoseksuelle præster og ledere.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-59590997264610484042007-08-31T15:30:00.000+02:002007-08-31T15:29:39.083+02:00Sandheden om kirkevækststaktikSally Morgenthaler udgav i 1998 bogen <span style="font-style: italic;">Worship Evangelism</span>, som beskriver, hvordan man inviterer ikke-troende ind i Guds nærvær.<br /><br />Men nu har hun - skriver Gene Veith på sin udmærkede blog (<a href="http://cranach.worldmagblog.com/cranach/archives/2007/08/draftthe_truth.html">http://cranach.worldmagblog.com/cranach</a>) - skrevet <a href="http://nancybeach.typepad.com/nancy_beach/files/morgenthaler_article.pdf">en artikel</a>, hvori hun gør op med denne taktik.<br /><br />I artiklen siger hun bl.a., at de såkaldte mega churches i overvældende grad tiltrækker dem, der allerede er vant til at gå i kirke, mens det virker frastødende på dem, der ikke er vant til at gå i kirke.<br /><br />Denne radikale kritik kom ikke fra det ene øjeblik til det andet. Morgenthaler holdt op med at holde seminarer for et par år siden, og lukkede sin hjemmeside om emnet for et års tid siden. Forud var gået fem år med stormfulde overvejelser.<br /><br />Hendes oplevelse var tit, at moderne lovsangsgudstjenester føltes løsrevet fra det virkelige liv. Og hvis det fungerede, var der i virkeligheden andre værdier i kirken, der gjorde udslaget.<br /><br />I 2001 lavede en kirke i nærheden af, hvor hun boede, en undersøgelse. Man regnede med, at omkring 50 % af kirkegængerne ikke tidligere havde været vant til at gå i kirke. Man blev chokeret, da det viste sig, at det kun var 3 %. Naturligvis er der undtagelser, skriver Morgenthaler. Men hun viser, at situationen ikke er så rosenrød, som man ofte gør det til.<br /><br />Det ser ud til, skriver Morgenthaler, at de sidste 15 år faktisk er endt med et <span style="font-style: italic;">nettotab</span> af kirkegængere. "The upshot? For all the money, time, and effort we’ve spent on cultural relevance—and that includes culturally relevant worship—it seems we came through the last 15 years with a significant net loss in churchgoers, proliferation of megachurches and all." Bortset fra de teologiske problemer, relevanstænkningen indebærer, virker den tilgang ikke.<br /><br />Et andet problem behandles af William Chadwick i bogen <span style="font-style: italic;">Stealing Sheep: The Church's Hidden Problem With Transfer Growth</span>. De kirker, Chadwick og Morgenthaler taler om, tømmer en masse kirker for kirkegængere. For gennemsnitskirken i USA har mellem 80 og 100 medlemmer. Megakirkerne vokser altså på bekostning af utallige andre kirker.<br /><br />Morgenthaler nævner også, at de kirker, der satsede på moderne lovsangsgudstjeneste, desværre tit sænkede standarderne, fx på det etiske område. For de kirkefremmede kunne ikke lide konservativ kristendom. Det er fx en kritik, der er blevet rettet mod Willow Creek Community Church.<br /><br />Da Morgenthaler fra 2000 begyndte at udfordre dem, hun underviste, satte hun en stop for sin egen karriere. Men der var ingen vej ud om.<br /><br />Hvordan man så skal vurdere det, hun vil sætte i stedet, skal ikke optage os her. Den lutherske kirke ved fra Skriften, at det lange seje træk med læremæssig forkyndelse og oplæring er det rigtige. Og fra sin historie ved den lutherske kirke også, at det faktisk virker. Hvis man vel at mærke bevarer den lutherske lære ren.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-8676293743517918722007-08-22T12:50:00.000+02:002007-08-22T12:49:02.565+02:00Missourisynoden brænder (II)Præsidenten for Missourisynoden, dr. Gerald Kieschnick meddeler <a href="http://www.lcms.org/pages/rpage.asp?NavID=12118">i en artikel i synodens avis</a>, at fire teologer har konkluderet, at synodens evangelisationsprogram - Ablaze! - "ikke er inkonsistent med Skriften."<br /><br />Der er ikke noget forkert eller inkonsistent i at ville fortælle mennesker om Kristus. Men Ablaze!-programmet følger ikke naturligt af Skriftens lære, som den korrekt er sammenfattet i de lutherske bekendelsesskrifter.<br /><br />Som det fremgår af <a href="http://www.lcms.org/graphics/assets/media/World%20Mission/StartUp-to-Ablaze.pdf">en pjece</a>, har Ablaze! fx som mål inden 2017 at "dele evangeliet" med 100 millioner mennesker, som ikke tidligere er nået med evangeliet eller som stadig er "uncommitted," dvs. som ikke har forpligtet sig. For at tælle med behøver man ikke at have reageret positivt. Man kan tælle med, selv om man forkaster "en klar præsentation af evangeliet om Jesus Kristus." Et indstik i en lokalavis, som distribueres til fx 1.500 mennesker, tæller ikke med, men alle henvendelser som følge heraf tæller med. Det er ikke en luthersk forståelse af mission eller evangelisation.<br /><br />At "dele evangeliet" er et gummiudtryk, der kan betyde hvad som helst, og næsten må betyde hvad som helst. Se tælleren på <a href="http://www.lcms.org/ablaze">http://www.lcms.org/ablaze</a>. Mission er derimod noget mere, ja noget andet. Man missionerer ikke over for små børn. Derfor er mission at give en grundlæggende undervisning svarende til Luthers lille Katekismus, så mennesker kan høre og lære evangeliet <span style="font-style: italic;">og</span> blive døbt. Der skal forkyndes lov og evangelium, og deltagelse i gudstjeneste og undervisning må gå hånd i hånd.<br /><br />Ablaze!-programmet skriver, at 100 millioner mennesker er mange. "Vi er afhængige af, at Helligånden udvirker troens mirakel," skriver man i Ablaze!-præsentationen. Den augsburgske Bekendelse taler om, at evangelieforkyndelsen og sakramentsforvaltningen skænker Helligånden, som virker den retfærdiggørende tro i dem, der hører evangeliet, når og hvor Gud vil.<br /><br />Synodepræsidenten ønsker, at flere får kendskab til de fire teologers bedømmelse, for der er stadig kritikere. Men så længe man taler om at missionere på denne overfladiske og falske måde, så kan man kun ønske, at deres bedømmelse enten ignoreres eller - meget bedre - bliver gendrevet.<br /><br />Det er svært at tro på, at Missourisynoden kan genoprettes, når en synodeledelse, der antænder den slags brande i synoden, bliver genvalgt. Men det er, hvad der skete på Missourisynodens nylige kirkemøde, som finder sted hvert tredje år. Synodepræsident Kieschnick blev genvalgt sammen med et præsidium, hvis flertal støtter Kieschnick. Kun én står fast på sandheden og den lutherske lære.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-38412220876835498812007-08-22T08:00:00.000+02:002007-08-22T11:55:57.588+02:00Kristendom og islamBiskop Steen Skovsgaard og hans Teologiske Tænketank har drøftet et notat fra Det mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe. I Kristeligt Dagblad har biskoppen et indlæg, hvori han med - diplomatisk - vægt irettesætter MKR's arbejdsgruppe.<br /><br />"Jeg mener, at det fortsat er vigtigt at skelne mellem person og religion, mellem islam som lære og muslimer som medmennesker. Islam som lære skal vi kunne modsige klart og klogt med evangeliets ord, muslimer som medmennesker skal vi møde med respekt, åbenhed, kærlighed og tillid.<br /><br />"Hvis vi ikke skelner mellem person og religion, vil det så være muligt at tale om, at vi skal elske muslimen? For kristne kan vel ikke elske islam.<br /><br />"Så vil der i stedet være to muligheder tilbage: 1) Vi kan ikke længere tale om at elske muslimen, fordi vi som kristne ikke kan elske islam. 2) Vi kan vælge også at elske islam; men så er vi jo blevet muslimer. Der er ganske vist også denne tredje vej, hvor man helt holder op med at tale både om fordømmelser og om kærlighed. Og hvor man vælger at tale om ”anerkendelse” af den andens religion, trosoverbevisning, livsanskuelse og holdninger. Men er vi så ikke bare blevet lunkne kristne?"<br /><br />Ganske vist kunne man indvende, at det ikke er lunkne, men frafaldne kristne, der anerkender den religion, som kalder sig selv "islam." Men det er nok i virkeligheden også, hvad biskoppen antyder, for lunkenhed er jo et begreb, der stammer fra Johannes' Åbenbaring kap. 3. Her fremgår det, at lunkne "kristne" har brug for omvendelse.<br /><br />Biskop Steen Skovsgaard skal roses for ikke at skjule kritikken af MKR's teologiske arbejdsgruppe. Til gengæld kan det ikke nægtes, at sagen også viser, hvor store problemer folkekirken har, når det gælder læremæssig enighed om selv det mest fundamentale.<br /><br /><br /><span style="font-size:85%;">Se mere <a href="http://www.lf.stift.dk/udvalg/Tekster_t%C3%83%C2%A6nketanken/Om%20ford%C3%83%C2%B8mmelser%20i%20folkekirkens%">om fordømmelserne i folkekirkens bekendelsesskrifter</a> på<br />Lolland-Falsters stifts hjemmeside, hvor man også finder <a href="http://www.lf.stift.dk/udvalg/Tekster_t%C3%83%C2%A6nketanken/CA-notat%20om%20ford%C3%83%C2%B8mmelser.pdf">MKR's notat fra 7. juni 2007</a> med tilhørende <a href="http://www.lf.stift.dk/udvalg/Tekster_t%C3%83%C2%A6nketanken/CA-pressemeddelelse.pdf">pressemeddelelse</a>. Kristeligt Dagblad har andre indlæg om sagen, fx http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/259597. MKR-dokumenterne kan læses på <a href="http://www.interchurch.dk/mkrdan/aktuelt.php?key=1823">interchurch.dk</a>.<br /></span>Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-6674310317171988882007-08-21T23:00:00.000+02:002007-08-21T23:00:14.577+02:00Lovsangsgudstjeneste<span style="font-style: italic;">Pastor Kurt Hering, Trinity Lutheran Church, Layton, Utah har skrevet et indlæg om lovsangsgudstjeneste, som jeg her bringer i oversættelse med hans tilladelse:</span><br /><br />Spørgsmålet om lovsangsgudstjeneste er et spørgsmål om afgudsdyrkelse.<br /><br />"Moderne lovsangsgudstjeneste," som fordømmes, er ikke blot en ændring af sproget, så folk kan forstå og således lære og få deres tro næret. Det er heller ikke blot et spørgsmål om akkompagnement. Det er et spørgsmål om fokus, dvs. hvem gør hvad for hvem. Det er derfor et anliggende, som er uløseligt forbundet med Bekendelsesskrifternes centrale artikel om, hvordan et menneske bliver retfærdiggjort.<br /><br />Sand gudstjeneste, Guds-tjeneste, er det, som er centreret på netop det, som Gud selv har identificeret som det, der bringer frelse, så en synder bliver retfærdiggjort.<br /><br />"Lovsangsgudstjeneste" er det, som har sit centrum i og først og fremmest fokuserer på at få Guds opmærksomhed og stimulere ham til at handle, ved at man udtrykker sin lidenskab i en tilbedelse, som udgår fra menneskets hjerte fremfor fra Guds befaling. Det er ensbetydende med afgudsdyrkelse.<br /><br />Kampråbet, som forener dem, der går ind for "lovsangsgudstjeneste," og som de bruger til at retfærdiggøre alt, hvad de gør, og til at lukke enhver diskussion, lyder noget i denne retning: "Gud ønsker bare en tilbedelse, som er oprigtig. Det betyder ikke noget, hvordan, eller hvor, eller med hvem vi tilbeder, så længe det bare kommer fra hjertet. Så jeg ønsker bare at prise Ham, der er stor, med hele mit hjerte, så Han og alle andre kan vide, hvor meget jeg elsker ham - og jeg kan bare ikke med ceremonier, man skal lære udenad, og med den gamle liturgiske musik, der lyder som en klagesang.<br /><br />Se, det er jo præcist, hvad hedningerne gør, ikke? Det er også, hvad guldkalven handlede om - om at vælge og opføre et sted og/eller en metode til tilbedelse, som er en anden end den, som Herren selv har bestemt.<br /><br />I Edens have var der kun ét sted, som Herren så at sige forbød at bruge at bruge til tilbedelse. Efter at have valgt netop det sted, lever vi nu i en verden, hvori Herren har bestemt ét og kun ét sted, hvor han kan findes og hvor man kan få fællesskab med ham med ganske bestemte midler - det sted, hvor Ordet og sakramenterne er. Det er ikke et sted, som mennesket kan vælge ud fra, hvad han i sit hjerte finder bedst, alvorligst, og bedst til at lokke ikke-troende/ikke-medlemmer ind, hvor man tilbeder. Hvis det sidste var tilfældet, så skulle vi tilbede gennem koncerter, karaoke-arrangementer, kordanse med seksuelle undertoner, drama og videoer.<br /><br />Nej, stedet med Ord og sakramenter er ikke et sted, ikke noget sted, hvor individualisme og menneskelig kreativitet indtager scenen for at stige op til Gud, vinke ham ned og få hans opmærksomhed. Det er ikke et sted, som skal fikses op med underholdning for at gøre det mere indtagende for dem, som ellers ikke ville komme. Det er tværtimod det sted, hvor Gud bøjer sig ned til alteret for at give os Kristi legeme og forene os med Ham i Himmeriget.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-9128685050800583862007-08-21T22:10:00.000+02:002007-08-21T22:10:21.024+02:00Kirke forlader Missouri-synodenPastor Michael D. Henson har meddelt, at hans menighed har besluttet at forlade Missourisynoden og blive uafhængig.<br /><br />Det sker med henvisning til Rom 16,17 og 1 Tim 6,3ff og følgende <a href="http://web.mac.com/mdhauz/iWeb/Trinity%20Lutheran%20Church/Home_files/CongRpt07.pdf">seks punkter</a> (hurtigt oversat):<br /><br /><ol><li>Udbredt "åben nadverbord" (som i folkekirken) medfører ikke disciplinærsager</li><li>Udbredt brug af vækkelsesorienteret "Contemporary Worship" (lovsangsgudstjeneste) medfører ikke disciplinærsager</li><li>Man praktiserer ikke længere, at man på enhver måde skal tage afstand fra "unionisme og synkretisme" og føre disciplinærsager i tilfælde af unionisme og synkretisme (unionisme er at praktisere kirkeligt fællesskab med vranglærende kirkesamfund, mens synkretisme er religionsblanderi)</li><li>Den ubibelske tjeneste: "lay minister" (ca: lægmandstjener/-forkynder) afskaffes ikke, men anerkendes, bekræftes og opmuntres</li><li>"Skabelsesordningen" (1 Tim 2,12) er afskaffet for at tillade kvinder at tjene som "ældste" (menighedsråds- eller bestyrelsesmedlem) eller som menighedsformand</li><li>Missourisynodens regler for gejstligt tilsyn og konfliktløsning tillader menneskelige råd/komiteer at underkende Guds Ord</li></ol>Da Missourisynoden ikke korrigerede en eneste af disse, har menigheden nu besluttet at forlade Missourisynoden.<br /><br />Man må glæde sig over den klare og konsekvente bekendelse.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-58553497626121687712007-08-17T08:17:00.000+02:002007-08-17T08:17:43.189+02:00ELCA accepterer homoseksuelle ledere/præster i praksisEvangelical Lutheran Church of America vil ikke have homoseksuelle ledere eller præster - ifølge deres grundlagsdokumenter. Men nu har man på et kirkemøde besluttet at opfordre alle relevante organer og ansvarlige personer til ikke at føre disciplinærsager mod homoseksuelle ledere og præster eller i al fald holde igen med at gøre det. Hvis disse præster i øvrigt lever "in a mutual, chaste, and faithful committed same-gender relationship." Således besluttet i en <a href="http://www.elca.org/assembly/pdf/E3_Landahl_substitution.pdf">resolution</a>.<br /><br />Gerald B. Kieschnick, præsident i Missourisynoden, har i <a href="http://www.lcms.org/pages/internal.asp?NavID=12394">et memorandum</a> ladet vide, at han er stærkt bekymret, for "homoseksuel adfærd er i sig selv syndig." Skuffet er han også, for ELCA handler ikke efter det, som Skriften lærer om homoseksualitet og om de bibelske krav til at beklæde præsteembedet. Synoden er bestyrtet, skriver Kieschnick.<br /><br />Man må være taknemmelig for, at Missourisynoden holder fast ved den bibelske lære om seksualitet og skaberordningen. Det drejer sig i virkeligheden om en fundamental forståelse af lov og evangelium.<br /><br />Kieschnick var tilstede på ELCA's kirkemøde. Her advarede han kirkemødet mod beslutninger af denne karakter og sagde, at det i givet fald ville blive nødvendigt at se på, hvilke følger det i givet fald ville få. Kieschnick brugte kirkepolitisk sprog, men han burde have talt om omvendelse og advaret om følgerne ved ikke at gøre det. Måske han så slet ikke var blevet inviteret.<br /><br />I samme hilsen talte Kieschnick også om "vores fælles vidnesbyrd og tjeneste sammen." Hvis Kieschnick og Missourisynoden var en ægte luthersk synode, ville han ikke have talt om fælles vidnesbyrd og tjeneste. ELCA har fx også erklæret fuld kirkefællesskab med The Moravian Church, brødrekirken, skønt de betingelser for kirkefællesskab, som Den augsburgske Bekendelse, artikel 7, stiller, <span style="font-style: italic;">ikke</span> er opfyldt. Missourisynoden og ELCA har da heller ikke kirkefællesskab. Det handler ikke om teologi, men om kirkepolitik.<br /><br />Missourisynoden er ikke, hvad den var. Og det har den ikke været længe.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-65146290421120906272007-08-12T17:27:00.000+02:002007-08-12T17:43:01.076+02:00Khader og kirkenNaser Khader er ikke kristen, men - vist nok ifølge eget udsagn - "muslim light."<br /><br />Som formand for Ny Alliance "vil [han] ændre loven, så homoseksuelle par kan blive viet i kirken," skriver Ritzau ifølge Kristeligt Dagblad 8. august 2007.<br /><br />Det er jo en smart måde at sørge for, at folkekirken - fortsat - ødelægges indefra. En del i folkekirken og i det danske samfund (hvis man ellers kan bruge det ord mere) vil glæde sig over Khaders støtte.<br /><br />Man kunne tro, der var tale om en ny alliance, men det er ikke tilfældet. Det er den samme ånd, som i begyndelsen spurgte, om Gud virkelig har sagt ....Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-30142923686274555252007-08-12T09:37:00.000+02:002007-08-12T16:25:31.783+02:00En øredøvende tavshed i Norge<span style="font-style: italic;">Den norske situation ifølge FBB</span><br />Troens ord udgives af <a href="http://www.fbb.nu/">For Bibel og Bekendelse (FBB)</a>, en norsk forening af præster og andre, som bl.a. vil "fremme en aktiv bekjennelsestroskap" ved<br />- å vekke våre menigheters forståelse for innholdet i den oldkirkelige og lutherske bekjennelse<br />- å verge menighetene mot dogmatiske og etiske villfarelser<br />- å støtte medlemmer som har kommet i en vanskelig stilling for sin bekjennelses skyld<br /><br />I den seneste udgave af Troens Ord, FBB's blad, har FBB's sekretær, Boe Johannes Hermansen, en artikel om dåben. Han viser, at der i Skriften er en tæt sammenhæng mellem dåb, forsagelse, tro og kristen oplæring. Men det får man imidlertid ikke indtryk af, når man ser på praksis. Den er i mange tilfælde "som et uoverkommelig svelg," skriver Hermansen. Og fortsætter:<br /><br />"Hva er årsakene til at kirken ikke tør å tydeliggjøre den bibelske sammenhengen mellom dåp, forsakelse, tro og kristen opplæring? Det er nok fl ere grunner, men jeg vil peke på en vesentlig årsak. Allerede for mange år siden husker jeg den ble uttrykt på et seminar hvor dåpspraksisen ble drøftet: 'Hvis vi krever et forpliktende dåpsprogram og stiller for tydelige krav, da ryker folkekirken'.<br /><br />"Hva skal vi velge? Skal vi velge en ytterligere utvanning og sekularisering av folkekirken<br />- eller en bibelsk praksis med feste i Guds ord? Svaret burde være innlysende. Men det er verken ønske eller vilje til å betale omkostningene med at folkekirken - med den praksis vi kjenner i dag - forsvinner. Folkekirken som skal omfatte alle, ser ut til å være langt mer hellig enn Guds ord, som skal defi nere kirken og dens liv.<br /><br />"Problemet er ikke bare at foreldre og faddere ikke vil la seg forplikte, men at heller ikke kirken vil la seg forplikte på Skriften, og ta den på alvor. Hvor skal dette ende?"<br /><br /><span style="font-style: italic;">Kommentar</span><br />Nej, hvor skal dette ende? Man må jo udfordre FBB på at stå for og fremme en aktiv bekendelsestroskab. Langt på vej må man medgive, at FBB's diagnose er korrekt. Men hvad er løsningen? Er Hermansens leder et kald til FBB om at forlade en kirke, som <span style="font-style: italic;">ikke</span> vil forpligte sig på Skriften og tage den alvorlig - som altså ikke vil være lydig mod Kristus, og som altså egentlig lyver, når man bekender troen på "Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, <span style="font-style: italic;"> vor Herre</span>"?<br /><br />Eller er den endnu en leder, endnu et suk, endnu et retorisk spørgsmål, som egentlig ikke får andet svar end endnu en klagesang uden handling?<br /><br />Måske den norske kirke falder sammen, hvis man vil tage dåbslæren alvorlig. Det er sandsynligt, for den er jo tydeligvis ikke en sand kirke. Den er en organisation, som fortjener at falde. For da har den ikke Kristi løfter for sig, men Kristi befaling imod sig. Og gennem sin praksis vildleder den i hundredtusindvis af medlemmer. Og alle, som har kirkefællesskab med den norske kirke, er med til at give indtryk af, at den norske kirke trods alt er ok. Med mindre man hverken kan eller vil forstå, hvad kirkefællesskab er. Kan man prædike i hinandens kirker eller gå til alters i hinandens kirker, praktiserer man kirkefællesskab, og det forudsætter efter luthersk lære, at der er enighed om at forkynde evangeliet i overensstemmelse med den rene lære og forvalte sakramenterne i overensstemmelse med Guds Ord.<br /><br />FBB synes ikke at have noget svar at give. Man må spørge, om FBB i virkeligheden er koblet så meget op på den norske kirke, at man heller ikke selv kan eller vil gøre noget? Den øredøvende tavshed er i sandhed trist. Uanset hvem det er, der tier i ord og/eller handling.Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5100796191653127941.post-76157040890665543502007-08-02T12:30:00.000+02:002007-08-02T12:37:24.821+02:00Missourisynoden brænderOprindeligt var Missourisynoden bannerfører for evangelisk-luthersk teologi og bar med rette sit navn: Den lutherske Kirke - Missourisynoden.<br /><br />Nu brænder Missourisynoden. Selv mener deres ledelse, at de brænder af missionsiver. Men det er selve synoden, der brænder.<br /><br />Oprindeligt drev Missourisynoden mission ved at etablere kirker, som forkyndte evangeliet rent og forvaltede sakramenterne ret, og som tog oplæringen i den lutherske lære alvorlig. Det er en langsommelig form for mission. Men det er den mission, som Kristus har befalet. "Gå hen og gør alle folk til mine disciple, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt, hvad jeg har befalet jer," sagde Kristus efter sin opstandelse. Han lovede at være med dem indtil verdens ende med den fulde magt, som han havde fået givet.<br /><br />Det var derfor også et adelsmærke for Missourisynoden, at man kun havde kirkefællesskab og samarbejdede med andre retlærende, lutherske synoder.<br /><br />Nu snakker Missourisynoden og dens "partnere" om evangelisation, og det lyder godt og rigtigt. Under mottoet "Ablaze" overtager Missourisynoden metoder fra de såkaldte kirkevækstskirker. Og man har fået 22 af sine partnerkirker med på samme strategi. I forbindelse med Missourisynodens treårlige synodemøde samlede man disse 22 partnerkirker for at fremme Ablaze-programmet.<br /><br />På den måde er man på en sikker kurs mod at brænde Missourisynoden ned som en luthersk synode. Kristi Kirke vil overleve, men det er tvivlsomt, om det længere er muligt at redde Missourisynoden.<br /><br />Se mere om Ablaze-programmet på <a href="http://www.lcms.org/ablaze">http://www.lcms.org/ablaze</a>.<br /><br /><br /><span style="font-size:78%;">August 1, 2007 .................... LCMSNews -- No. 55<br /><br /><span style="font-weight: bold;">Synod, 22 partner-church reps discuss </span><span style="font-style: italic; font-weight: bold;">Ablaze!</span><span style="font-weight: bold;"> </span><br /><br />The <span style="font-style: italic;">Ablaze!</span> initiative to share the Gospel with 100 million people worldwide by 2017 is "one of the best ideas that has emerged from The Lutheran Church--Missouri Synod," according to Rev. Mario Lehenbauer, second vice president of the Evangelical Lutheran Church of Brazil.<br /><br />Lehenbauer, one of 22 LCMS partner-church representatives who met July 20-22 in Houston to discuss the evangelism effort with LCMS World Mission staff, added that his church body has its own <span style="font-style: italic;">Ablaze!</span> goal -- to share the Good News with 10 million people over the next 10 years.<br /><br />The Brazil church reached 70,000 people last year, Lehenbauer said, by promoting the effort among its 230,000 members. <span style="font-style: italic;">Ablaze!</span> is known in Brazil's Portuguese language as <span style="font-style: italic;">Aquecendo Coracoes</span> or "Warming Hearts," and its purpose is "to warm the hearts of people," he said. "We want to involve all our churches to have their hearts in mission, to share the Gospel."<br /><br />The "<span style="font-style: italic;">Ablaze!</span> International Summit," which followed the LCMS national convention, was the second such gathering of confessional Lutheran church leaders worldwide. The first was held in conjunction with the Synod's previous convention in 2004 in St. Louis.<br /><br />The event was designed to bring the farflung church-body leaders together to share news about their evangelism efforts, ideas for reaching others for Christ, and opportunities for ministry. Presentations and discussions focused on four "case studies" relating to mission expansion: Lutheran schools in Africa, urban ministry in Brazil, immigrants and refugees in Germany, and seminaries in India.<br /><br />Dr. Allan Buckman, chairman of the steering committee that organized the event, said participants "were very responsive and were fully engaged in the consideration of each of the case studies."<br /><br />The International Summit, Buckman added, "has emerged as a key event in the ongoing international <span style="font-style: italic;">Ablaze!</span> effort."<br /><br />Dr. Paul Kofi Fynn, president of the Evangelical Lutheran Church of Ghana, West Africa, led the case-study discussion on Lutheran schools. "We have been involved in <span style="font-style: italic;">Ablaze!</span> right from the word go," said Fynn. Although evangelism "is not something new," the summit gathering of international Lutheran leaders is "a good idea," he said, "to re-emphasize <span style="font-style: italic;">Ablaze! </span>and to reaffirm our commitment to the proclamation of the Gospel of Jesus Christ."<br /><br />The 28,000 members of the Ghana Lutheran church "know very much about <span style="font-style: italic;">Ablaze!,</span>" Fynn said, because the effort has been promoted widely through preaching, school programs, and in other ways.<br /><br />"It's always helpful to get together," Rev. Reginald Quirk, chairman of the Evangelical Lutheran Church of England, said of the gathering of international Lutheran leaders. "We learn so much from one another and we get encouragement from one another."<br /><br /><span style="font-style: italic;">Ablaze!</span> has been favorably received by Lutherans worldwide, Quirk said, because "at the heart of it is a desire to bring the Good News of Jesus to people who need it -- and you can't be against that."</span>Dr. Spidshttp://www.blogger.com/profile/05165250219309528252noreply@blogger.com0